Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Vi talte ikke i nogle Minutter, saa sagde hun muntert: "De har gjort mit Hoved bedre, Deres Strygninger er vidunderlige; trods alt kan jeg godt lide Dem, Slangepige. De er ikke af dem, der hænger paa Træerne." Vi kyssede hinanden flygtigt, og jeg gik op paa mit Værelse.
Men sig mig: Har De forhørt, om nogen har været her i Deres Værelse, mens De var borte?« »Jeg har spurgt Tjeneren. Han siger, han var beskæftiget herude i Forstuen.« »Ja saa ...« Den gamle Herre saa skarpt paa Detektiven: »De tror da ikke, min Tjener Philip har en Finger med i Spillet?« »Aa nej. Men #har# han været i Forstuen, maa han dog have lagt Mærke til, om nogen er gaaet herind i Værelset.
Stella led i Stilhed. Hun blev gul af Farve, mager og hostede. I Selskab var hun meget tavs, besvarede de fleste Spørgsmaal med et Smil og deltog næsten slet ikke i Samtalen. Undertiden, naar hun hørte sin Mand tale meget højt i det næste Værelse, kunde hun fare sammen eller blive blybleg. "De er ikke vel, kære," sagde Rektorinden, "Lidt nervøs en Smule."
Vi befandt os i et stort Værelse, hvis Gulv, Vægge og Loft var lavede af et Slags mørkt Træ, sandsynligvis Teaktræ. Det var umøbleret. Der hang kun et Par sammenrullede Bannere paa Væggen, og der laa nogle Hynder i en Krog. Da vi kom, var der ingen derinde, men vi behøvede ikke at vente længe, før vor Ensomhed blev afbrudt.
Han havde ganske rigtig to Værelser ledig, men de leiedes kun ud under et og kostede halvhundrede Mark om Maaneden. Jeg beklagede skuffet, at jeg til ingen Nytte havde gjort ham Uleilighed, og han trøstede mig med, og jeg sikkert kunde faa et enkelt Værelse i den nye Pensions-Villa ved Siden af.
Hvorfor overhovedet lære flere Mennesker at kende? Det voldte dog kun Skuffelser. Man burde vist aldrig drive et Venskab videre end til, at man uden Fortrydelse kunde spise til Middag sammen. Men en Formiddag, kort før han skulde gaa paa Biblioteket, stod Frøken Anna pludselig i hans Værelse. Han havde hørt, at det havde ringet svagt, næsten bønfaldende paa Entréklokken ... Og nu var hun der.
Da jeg saá at han ønskede at tale med Nikola, holdt jeg Haanden op som for at opfordre ham til at være stille, og idet jeg satte den mest ærbødige Mine op, gav jeg ham Tegn til at blive, hvor han var, medens jeg gik ind i det inderste Værelse. Nikola var paa sin Post og befalede mig at kalde Manden ind til sig. Dette gjorde jeg, og i næste Øjeblik stod Dværgen for ham.
Lady Katherine spurgte mig, om jeg ikke havde et eller andet Haandarbejde. Kirstie var begyndt paa sit Slips og Jean paa sin Alterdug. "Lad Maggie løbe op paa Deres Værelse og hente det til Dem," sagde hun. Jeg var nødt til at sige, at jeg slet intet havde. "Men jeg jeg kan pynte Hatte," sagde jeg.
Vandet i Beholdere og Skaale bør forsynes hver Dag; dersom det er sket, at Blomsterne hænge visne af en eller anden Grund for de naturligt har tabt Friskheden, bør man sætte dem i kogende Vand til dette er bleven koldt, de vil da i de fleste Tilfælde rette sig. Mange Blomster, f. Eks. Asters, maa ikke straks sættes i et varmt Værelse, de falder nemlig saa ofte med det samme.
Jeg hørte stadig Lyden, men nu var den kommet forbi min Dør, og saa snart jeg indsaa dette, listede jeg mig hen til Gangen og saá ud. Jeg havde Overblik over den snevre Korridor, men den var tom, og jeg følte instinktmæssigt, at Manden var gaaet ind i det Værelse, der laa ved Siden af mit. Han kunde nemlig ikke have haft Tid til at komme videre.
Dagens Ord
Andre Ser