United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


De dansede Vals og satte over Barrièrer; de brune Skind spændtes og skinnede under Springene, alle Ansigter vendtes og fulgte dem. Saa lød der pludselig, bagfra, en Stemme gennem Teltet: -Det er s'gu godt, Baron. Alle Folk lo, overstadigt, mens Herrerne slog Stokkene mod Stolene og en Dame ovre paa den anden Side lo ustandseligt for, saa hun vred sig paa sin Stol. -Se dog, se dog, sagde Ida.

Hele den brede Allée er opfyldt af et ustandseligt Tog, det er en formelig Hær af Vogne, og det varer Timer, før Revuen tager Ende. Her holdes Hovedmønstringen over Toiletterne; hvert Minut bringer Overraskelse paa Overraskelse. Er "le grand prix" . Slutningen af Parisersæsonen, saa er den ogsaa dens Apotheose.

Først gled Øjnene bort fra det igen, og han rokkede frem og tilbage paa Bænken i sine triste, pinefulde Tanker, der ustandseligt drejede sig ubehjælpsomme og raadvilde om det samme Punkt: Og jeg, der holder saa meget a' hende; og jeg, der holder saa meget a' hende ....

Jeg vil ... ja, jeg vil gribe et eneste Glimt af Lykken. Den store Lykke, som er født af Øjeblikkets Højhed. Jeg reder min Seng herude ... Jeg forstaar de to Mennesker, der blev dreven ud af Edens Have. De levede i et rigt Land. Der var ingen Vinter om dem. Ustandseligt og altid brød Livet. Hver Dag bragte nye, straalende Frugter.

Langsomt gaar jeg fremover en Lysning. Det er blevet Opholdsvejr. Der staar en Strime Stjærner over mig. Lange Skytrevler blæses ustandseligt forbi dem. Mørke Træmasser toner frem sløret i Maanegryet. Inde mellem Stammerne lyser Sneklatterne. En Ugle flakser forbi. Tyst er deres Flugt. En anden sætter ud fra et Træ.

Jeg spænder og holder mig parat. Himlen er igen et eneste Mørke. I tætte Byger kommer Regnen. Det er et rigtigt Andetræksvejr. Ustandseligt vælder de frem, strygende næsten langs Jorden. Skudene følger dem paa Vej. Tilsidst kan man daarligt se. Jeg skyder efter Lyden; men ingen Dump forkynder om Fald. Saa holder jeg inde og sanker de sidste op. En vingeskudt render fra mig i Mørket.

Fanden spilleme om vi ekk lae der o vred vos som et Bundt Snove, o kue tæll all Skudene, de' ene meget større end som de' andet. Skriveren var med. De andre har fortalt, at han ustandseligt følte med Haanden op langs Døren og syntes, det var en Skandale, at der ikke ogsaa var en Krog til at sætte paa indvendig. I Aften er Stigen ogsaa sat til Lugen, og der er aabent. Jeg kravler derop.