United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kammerherrens Arbejde var at nedskrive sine Erindringer fra Embedstiden i Hertugdømmerne og han var inde paa et Minde fra den Tid, da Moderen kom til og han vendte tilbage til Druerne. -Vi har ogsaa mange Druer hjemme, Kammerherre, sagde Moderen: -Men jeg kvaser dem i Hovedet paa Tine, naar jeg plukker dem ned. Og ved Tanken om Tine og Klaserne lo hun saa højt, at det klang gennem Stuerne.

Jeg havde tænkt mig, at jeg skulde ende mine Dage som Skolemand, og det var først efter at jeg havde taget filologisk Examen, at Madvig vakte Tanken hos mig om mulig at komme til Universitetet.

Tag ved hans anden Arm," føjede han til til den anden, der nu ogsaa var kommen hen til dem. Nu maa du holde ud. Nu gælder det. Nu maa du holde ud. Han vaklede afsted hængende mellem de to Mænd og blev ved at gentage det for sig selv. Nu maa du holde ud. Nu maa du holde ud. Men Tanken havde ingen Kraft. Og han kunde ikke holde den fast. Bare der var et Lys at gaa efter, tænkte han.

Han stod myg og fortrykt foran hende: Og at han saadan sendte mig af By den Dag, sagde han Hele Gaarden grinede, da jeg kom hjem. Hun lo højt ved Tanken: Saa kunde Du jo ha' grinet med! Naar vi ikke er Kærrester længer. Det er der ingen, der tror .... Det er saa sgu din Fejl da! Ta' Dig en Bislaaferske saalænge og stop Munden paa dem. Det mener Du ikke, Mathilde ...

Der var kommet saadan en underlig Stirren i hendes Blik og hun tænkte, havde kun tænkt det ene, siden hun kom: Hvis han blot vilde sige mig, naar han ikke kommer. Men pludselig smilte hun ved Tanken om Karls altid sorgløse Ansigt: -Men han tænker ikke paa det, sagde hun og blev ved at smile. Der lød to Slag paa Døren, og hun fløj op. -Er det Dig? sagde hun.

Vi kom ned til Fjorden og medens Corpus Juris og jeg omhyggelig undersøgte Terrænet, hvor man bedst kunde vove Udfarten, vare Emmy og Andrea Margrethe alt langt ude paa den blanke Flade. De løb med en Lethed og Sikkerhed, som gjorde Corpus Juris og mig beklemte om Hjertet ved Tanken om den Præstation, som vi skulde afgive ovenpaa.

Men da Tanken en Gang var kommen op i ham, lod den ham ikke have Fred, før han bragte den til Udførelse. Med bankende Hjerte gik han op ad de kendte Trapper. Han tænkte paa, om der mon nu boede Nogen i hans gamle Værelse. Maaske stod det tomt det var i Grunden højst sandsynligt.

Siden jeg har faaet den af mig søgte Afsked, har jeg ikke følt Savnet af det mig saa dyrebare Embede saa alvorligt og dybt som nu ved Tanken om, at jeg ikke længer har nogen Magt og Indflydelse til at skaffe Deres Arbejde den Autorisation, hvorved den kan blive vor Kirkes og vort Folks rette Ejendom.

»Har De da allerede glemt, hvilken Skræk han har udstaaet i Aften for Deres Skyld? De skulde blot have seet, hvor urolig han var, da De var borte, hvor han ja De saae ham jo selv, da han kom tilbage, var faldet og havde slaaet sig og dog ikke agtede derpaa, saa opfyldt var han af Tanken om Dem. Og nu hans Glæde over at gjensee Dem, agtet De heller ikke den for Noget

Han syntes, det lukkede sig saadan allevegne. Da Batty kom, nikkede han kun til Goddag og laa ubevægelig. Ingen af dem sagde nogenting. Tilsidst spurgte han: -Batty, hvorfor har Du ikke sagt mig det? -Det kom jo tidsnok, sagde Batty. Giovanni lagde sig om mod Væggen ganske stille. Men saa skar Tanken igen gennem hans trætte Hjerne, og han vendte sig i Sengen og stønnede.