United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den Herre, der havde villet bestille Rhinskvin til Minna en førladen Mand med et prægtigt blondt Skjæg ophidsede ham til en bestandig mere yderliggaaende Radikalisme, og syntes mig overhovedet at have det ganske Compagni tilbedste. Stephensens veltalende Replikker udartede endelig til en fuldstændig Harangue om Fremtidskunsten.
Tegningen var kun flygtig gjennemført, men sikker og let i Linierne. Da man ikke kjender sig selv i Profil, kunde jeg ikke have nogen synderlig Mening om Ligheden. Men Minna var tilfreds, og det glædede mig hemmelig, at hun havde haft en lille Del i Fuldendelsen. Stephensens Smil røbede den barnlige Glæde, som en Kunstner altid føler, naar Noget er lykkedes for ham.
Jeg klagede over Hjemve, trængte til at besøge mine gamle Bekjendte. En Uge derefter var jeg i Kjøbenhavn. Mine Bekjendte i Danmark vare ikke mange, og Ingen af dem havde direkte Omgang med Stephensens. Men takket være vor Hovedstads Sladderagtighed, hørte jeg dog en Del om dem paa anden, tredie Haand.
Men Rhinskvin maa De da kunne lide? .... hvad? .... Godt! .... Karl!« Opvarteren styrtede derind. »Lad det nu være nok med de Narrestreger!« sagde hun, halvt uvillig, halvt leende. »For Alvor? jeg maa ikke ?« »Nei, men jeg takker for den gode Villie .... Lad mig blot sidde og skjøtte mig selv jeg er saa træt og har Hovedpine.« »Du vil da ikke allerede hjem?« lød Stephensens Røst denne Gang meget gnaven.
Ja, lad Alt være relativt, men #vi# Da bragtes han til Taushed endog han! af en Latter, der syntes at gjennemisne hele Selskabet, og som jeg aldrig vil glemme. Det var Minna, der lo. Hun reiste sig, holdt Lommetørklædet for Munden og brast igjen ud, idet hun vendte sig bort fra Selskabet. Hvad er der dog at le saadan ad? lød Stephensens Stemme, dybt irriteret.
Dagens Ord