Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. oktober 2025
»Jeg skal nok bringe baade Heste og Slæde hjem igjen«, sagde Corpus Juris med Selvtillid, idet han slog nok et Knald, saa Hestene sprang frem, og vi fore ud af Gaarden. Derved kom vi saa hovedkulds afsted, at vi nær strax havde opfyldt Præstens Spaadom, idet nemlig Slæden tørnede stærkt mod en stor Sten, der laa ved Indkjørslen.
I Haven ... ja, i Haven var det ... nu mindes jeg det! Baronen . Følg med ham, Niels Bruus, og lad ham holde Hovedet under Vandspringet, til Rusen er gaaet over. Kammerjunker! Der kan endnu komme en Slæde i Veien. Baronen . Det var dog en allerhelvedes Sludder, han opvartede med, den syndige Skriverkarl.
Omsider kom vi til Roskilde: Heste og Slæde bleve stillede ind i en Gjæstgivergaard, og glad var jeg, thi nu kunde jeg uhindret gaae ved Andrea Margrethes Side, skjøndt jeg maatte finde mig i, at Corpus Juris gik ved hendes anden Side. Men Samtalen vilde slet ikke ret komme istand.
Sverigs vide Land sank fra ham som Is og sukkende Sø, Sten Stures Kongeomsorg og hans Sygdom og hans Smærte fik Ende i den snævre Slæde som en Barnegraad, der tier, som en Vugge, der staar stille. Da de saa til Sten Sture, var han død. Sneen smeltede ikke længere paa hans Ansigt.
Jeg saae ud af Vinduet: »hvad er det for et gammelt Skrumpelskud, Niels der trækker frem?« »Det er jo Slæden eller Kanen, som De saa fornemt kalder den«, sagde Andrea Margrethe leende. »Ja saa«, sagde jeg noget skuffet, men trøstede mig med, at jeg kunde vel tale ligesaa godt i en Slæde som i en Kane; Hovedsagen var, at vi vare alene.
Dagens Ord
Andre Ser