United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var lige foran dem: Miss Flora Luftens Dronning mine Herrer ti Øre ... Udraaberen svingede en Allarmklokke i sin højre Arm. -Luftens Dronning ti Øre.... Professor Le Tort var forbitret.

Hans Excellence havde strakt Haanden ud mod den slanke Tjener: -Et Glas, sagde han. Det var et Glas Champagne, som Hans Excellence fik og tømte i ét Drag: -Styres ikke alt Skyggespil, sagde han, af en oprakt Finger? Mens Gehejmeraadinden lo, hørte man Professor Berger sige i Stilheden Herrerne var blevet røde i Hovederne : -Det er vel altid Hovedformaalet at lindre Patienternes Smerter.

Hun fortalte den. Den fremmede Durchlaucht lo og fortalte om sin Guvernør. Nu var han Professor i "Oldpersisk". De lo begge længe af Ordet "Oldpersisk". -Og saa var han skævmundet, sagde Hans Durchlaucht. De unge Højheder blev ved at le, mens de gik hen mod Komtesse von Hartenstein.

Hans Lauritsen . Du kan komme over den endnu, hvis du vil, Ambrosius. Ambrosius . Et Brev til mig! Fra hvem? Hans Lauritsen . Ja gjæt engang! Ambrosius . Jeg har ingen Venner meer i Kjøbenhavn, det jeg veed af, siden du er borte. Hans Lauritsen . Da er der dog En, som ikke kar glemt dig, det er din gamle Velynder, Professor Holberg. Ambrosius . Holberg! Har du talt med ham?

Tilsidst opnaaede jeg dog for den nævnte Betaling at faa Undervisningen i Græsk i øverste Klasse i Borgerdydskolen hos Professor Rovsing. Men efter et Aars Forløb blev denne Virksomhed afbrudt ved en Udenlandsreise og ikke senere gjenoptaget.

En fuldstændig Modsætning til ham var den anatomiske Professor F. Schmidt , med hvem jeg som Regentsprovst kom i nærmere Berørelse, da han var Medlem af Stipendiebestyrelsen. Han døde allerede 1880.

Han følte godt, at Archæologen sad inde med Kundskaber og med et Selvsyn, som han selv manglede. Han opfordrede mig derfor til at træde i Brøndsteds Fodspor og lægge mig efter Studiet af Oldtidens Kunst og Monumenter. Han anbefalede mig til Professor Høyen , og skjænkede mig derved en Lærer og en Ven, der fik lige saa stor Betydning for min Udvikling, som han selv havde havt. Det var d. 17.

Efter længere Tids Betænkning blev Stenersen udnævnt til Professor. Det var uden Tvivl formelt berettiget, naar den norske Regjering mente, at Dommerkomiteen kun havde været raadgivende, men den almindelige Mening tillagde Dommen en større Betydning.