Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 27. juni 2025


Hvor Voksstablens Lys faldt stærkt paa hendes Haand! den skinnede mellem Haaret. William bøjede sig ned, lyttede forsigtig til den sukkende Aande, lod Portièren falde bag sig og gik forbi Vaagekonen ind i sit Værelse. Men sove kunde han ikke. Undertiden, naar han saaledes laa vaagen, gik Faderen gennem Værelset.

Hun holdt Lommetørklædet for Øjnene og hulkede sagte. "Hun vil sige Farvel til William," sagde hun. William gik frem over Gulvet og løftede Portieren til Kabinettet. Alt dirrede i ham. Kandelabren stod paa Bordet, Stella laa med bortvendt Hoved, helt tilbage i Sengen. Da holdt Drengen pludselig op at skælve.

Hun skælvede ved at høre en Støi paa Gangen, og hun tog Albumet, Portrættet sad deri ... Hun tog det ud. Ved Siden af Albumet laa en Stump af en Cigaret. Han havde maaske glemt den der, da han gik i Seng. Hun tog den og gemte den. Og med et følte hun en urimelig Længsel efter at ham en Gang endnu. Med Lyset i Haanden gik hun hen over Tæppet og lyttede ved Portièren til Sovekamret.

I det samme løftede en Damehaand Forhænget til Side, og Grevinde Hatzfeldt kom Frem paa Tærskelen. Tjeneren gik. Grevinden saá et Øjeblik paa William, der stod og undersøgte Gulvtæppet og krammede sin Handske. "Saa kommer De da endelig," sagde hun og rakte ham Haanden, mens hun slap Portièren. "Hvad skriver vi idag?" De kom ind i Kabinettet.

I Søvne troede Hendes Naade sig altid paa gamle Baller og dansede med Durchlauchter, der var døde. Hans Excellence blev staaende, mens hans løftede Haand holdt om Portieren som en knyttet Klo: det var en Svaghed hos ham at lytte efter Hendes Naades Tale, naar hun sov. Pludselig satte han Lyset fra sig og han aabnede Døren. I Mørket gik han frem mod Hendes Naades Seng.

Gardinerne var trukket fra. Og Fruen var endnu ikke kommet til sig selv ... William vilde løbe ind, men Berg standsede ham i Døren til Kabinettet. "Dør hun," hviskede Drengen, "dør hun?" "Det vil vi ikke haabe," sagde Berg og gik ind. "Det vil vi ikke haabe." William støttede sig til Dørkarmen, og rev krampagtigt i Portièren. Det var, som skulde han kvæles under den pludselige Fortvivlelse.

Det gør mig ondt, at jeg var ude," saa bed jeg i Penneskaftet. "Kom ikke og besøg mig i Aften. Om et Par Dage skal jeg sige Dem hvorfor. Deres hengivne Evangeline Travers ." "Er det godt?" spurgte jeg og rakte det til Robert, medens jeg skrev udenpaa Konvolutten. "Ja," sagde han og ventede, medens jeg forseglede det og gav det til Portieren.

Andre Ser