United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og saa var han en Pjalt. Da Knøsen blev træt og ikke kunde mere, standsede Elias for at hjælpe ham. Men Thomas lod, som om han intet mærkede og gik videre. Han var ræd som en Hund, ræd for dette der bagved. Og havde han saa endda været en Mand og var bleven ved med at gaa. Da havde Elias vel opgivet at slæbe Knøsen med sig alene og var gaaet med Thomas og var bleven frelst.
Kødet lige for Maven paa den hvide Side af Flynderen; tjener ofte den friende Fisker som Buket. Det gav et Sæt i Knøsen. Om han ikke hele Tiden havde siddet og tænkt paa den Lippen. Om han fik den eller ej. "Lippen?" spurgte han og lod uforstaaende. "Ja, gu' Lippen selvfølgelig. Hvem skal ha' den? Fisken er jo din, saa du skal ha' Lippen. Og du ved vel, at man gi'r sin første Lippen til Kæresten.
Saadan skulde det være. Og han var Morderen og sad her ved Siden af ham, han havde myrdet. Hvad var det, rørte han sig? Nej, det var kun Stormen, der ruskede og sled i Stenen, bag hvilken de sad. Han lyttede og lyttede. Hvert Øjeblik for han sammen, skræmt af Stormens Hvin og Regnens Plasken og Siven; troede, det var Knøsen, der rørte sig, stønnede, sukkede.
"Ja, det har alligevel været en drøj Dag og en lang Dag." "Men i Morgen kommer vi ikke ud. Søen bli'r urolig nu." "Ja, det ser ud til det," medgav Elias. "Hvad siger du, Johannes, er du træt?" "Aah ja." "Ja, det kan være drøjt nok." "Sludder, Elias, sid nu ikke der og tag Modet fra Knøsen. Nu er vi jo ogsaa snart hjemme. Naa, Knægt, hvem skal saa ha' Lippen ?"
Dagens Ord