Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
Hans Ejendommelighed tiltrak derimod snart dem, og han blev hurtigt det forgudede Væsen, som er de fleste helt unge Verdensborgere nødvendigt til at opforgylde med deres Idealitetstro og deres Fuldkommenhedsteorier. Men om et frugtbart Venskabsforhold var der ikke Tale: William modtog intet ligesaa lidt som han egentlig gav Kammeraterne andet end rent ydre Ting af sig selv.
Men Stemmen hørte han.... Og Professoren kom stadig nærmere og nærmere. Han lo og saá glad ud, og tilsidst syntes William, at hele Rummet var ét Ansigt, og det var Professoren, som lo Han stod i Kulissen igen. Kammeraterne summede om ham, men han forstod ikke, hvad de sagde. Han holdt begge Hænder ind mod Brystet og kæmpede med en stærk Stakaandethed, som rent tog Vejret fra ham.
Og hvad han den Gang saá, huskede han ikke noget af uden et Marked og En med en Guitar. Det var "César de Bazan", han havde set. Naar Kammeraterne i Skolen talte om Theatret, hvor de fleste ofte kom, tav William altid ganske stille. Men de andre vidste godt, det drillede ham at høre dem tale om det, og derfor blev de netop ved. Han kunde blive helt bleg tilsidst og sad og bed sin Læbe til Blods.
Herfra skulde han lige til at betræde Fokkerøstet og gøre Linen klar til Første Styrmanden under luv Lønning, da Kammeraterne raabte et skingrende Varsko til ham, at der kom en taarnende høj Braadsø imod ham. Det lykkedes ham lige i sidste Sekund at faa et urokkeligt Greb i Vævlinerne, Braaddet hvirvlede over ham, skjulte ham aldeles der var den tysteste Spænding i Baaden.
Christoffer var allerede paa Vej tilbage til Baaden og troede, at Bedriften var lykkedes, men næppe er han heldig naaet ned blandt Kammeraterne, der takker ham for hans Daad, før det viser sig, da de vil til at hale Styrmanden til sig, at denne i Forvildelse har knyttet den tilkastede Ende til den Surring, han kappede, saa at Redningsmændene haler alene Surringen til sig ...
Herluf talte ikke. Det var som de andre Omgivelser, maaske just dette Værelse først havde vakt og æggede hele Følelsen af hans Smerte. -Ja, sagde Ørnulf, Kammeraterne vil holde sammen. -Vi vil staa sammen, sluttede han, og finde os i Hans Vilje.
Paa Baadshagen faar han Linen ned til Styrmanden, der denne Gang, vistnok mere ved en Tilfældighed end egentlig klar over sin Handlemaade, faar den bundet rigtig om Livet ... Og mens Redningsmanden uden Uheld klarer sig Dødsvejen tilbage til Baaden, faar Kammeraterne den næsten døende Styrmand halet fra Vraget og ombord.
Dagens Ord
Andre Ser