Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Og ude i Entréen, der paa Thorsminde stødte umiddelbart op til Soveværelset, listede de rundt og talte hviskende og snublede over deres egne vaklende Ben for ikke at vække Fru Line ... »der inde«. Og deres Øjne var fulde af Længsel og Kognak, naar de saa hen mod den lukkede Sovekammerdør ...
Men Hospitalslægen mente, at han havde sin fulde Forstand, og sendte ham Retour. I et Aars Tid turede han frem og tilbage mellem Depotet og Galehuset, uden at noget af dem vilde beholde ham. Saa fandt man endelig paa, at han maatte være Udlænding, og transporterede ham til Grændsen.
Igennem Ruderne saa man de fulde Boder, og Fortovsstrømmen løb bus paa Tjenestepiger, der debatterede i Nærheden af Kælderhalsene. Unge Piger fra Kursus fløj forbi hinanden med Haandslag, og »Herrer fra Forretningen« skød ud og ind i Vrimlen for at bringe Breve til den sidste Post.
Ind i Kahytten eller Proviantrummet havde de ikke kunnet trænge, da begge stod fulde af Vand, og de havde intet drikkeligt haft til at slukke deres brændende Tørst med, da Vandtønderne var gaaet overbord ved Sammenstødet. Den sidste Dag havde de været ganske uden Bevidsthed, og var "Pilgrim" blot kommen en Dag senere, havde de sikkert ikke længer været i live.
De egentlige Stenhøje i gammeldags Forstand vil der næppe blive dannet flere af; den Ramme, hvori nuomstunder disse Planter anbringes, vil i Reglen ikke være nogen Høj, snarere en Fordybning i Jordsmonnet, en Hulning omgiven af stedsegrønne Træer, med de store stenlagte Skraaninger fulde af de mange herlige Alpeplanter, det hele indelukket som et Rum for sig i Haven; saadan er snarere Typen paa den moderne "Stenhøj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet undtagen paa Bornholm egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som falder mere naturligt end store Partier af Rullesten.
Hele Rummet var én Forvirring af Viftedekorationer, eftergjorte Skjolde og opspændte Papirparasoller, som stod og som hang. Og midt i det hele havde Adolf i sidste Øjeblik, i det fulde Lys fra Vinduerne, paa en Piedestal lige ved Døren, stillet en Prins Karneval i skrigende gult Silke en Rest fra et Maskebals-Arrangement der ragede op over alt med sin sejrrige Brix i Haanden.
Han var meget échaufferet, med alle Lommer fulde af strittende Papirer; han vilde have Oplysninger, mens han vedblev at snakke, søgende Bekræftelse paa en Mængde Enkeltheder, Herluf slet ikke kendte: -Man siger, den falske Vekselmasse vil naa op til halvfemsindstyvetusind at det har kunnet gaa saa længe, mærkværdigt ... Hr.
-Har De virkelig troet paa vort »fulde Hus«? sagde Adolf og slog en ny Slange hen over Papiret. -Hvad vil det sige? sagde Berg igen og lagde Hænderne frem over Pulten: De mener vel ikke, vi har betalt Skat af usolgte Billetter? sagde han heftigt. -Jo, svarede Adolf blot. De tav lidt: Og hvorfor? sagde saa Berg med en Stemme, der rystede lidt.
Hun lukkede igen Skufferne, der endnu var fulde af saa mange af Moders gamle Ting. Ida laaste sin Dør, før hun gik i Seng. Hun tænkte paa Olivia og hendes Børn og paa Nina med hendes fire lange Drenge, som hun havde set ifjor, og paa sin Fader og paa sit Hjem derhjemme paa Ludvigsbakke.
Dagens Ord
Andre Ser