United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og man hørte ikke andet end den høje Jamren fra en gammel Komiker, der uafladelig gik op og ned og slog begge de løftede Hænder ned mod sin Isse: -Nej, Herre Jesus, forbarme sig nej, Herre Jesus forbarme sig. Lidt efter lidt kom de behjertede Herrer til sig selv, og én af dem sprang op paa et Sætstykke og raabte: Skuespilpersonalet til Foyeren.
Den stod jo bare lige herindenfor i »Foyeren« Martens sagde »Foé-en«, han snublede altid over de mange fremmede Ord i sine »Bygninger« ; de brød gennem mange skærmende Sækkelærreder, der spærrede Døraabningen, ind i Foyeren, hvor Arbejdernes tøj hang paa interimistiske Knager, og en Mængde Ølflasker garnerede Væggene. Modellen stod velforvaret paa et Fjællebord.
"Farvel, Høg." Der var noget i Tonen, noget mildt, noget næsten medlidende. William Høg glemte aldrig det Farvel. Nu gik han i Theatrets Foyer og ventede. Etatsraaden kom straks, havde Portneren sagt, om Hr. Høg vilde gaa op ... og nu havde han allerede ventet et Kvartér. Et Par Koristinder kom leende ind gennem Foyeren, maalte ham, stak Hovederne sammen og gik igen.
Ogsaa de to Fruer listede ud af deres Krog og sneg sig ned gennem Gangene. De kom ned i Foyeren, Latteren og Støjen af Skuespillerflokken døde bort henne i Korridoren.
Theodor Franz løb fra Kulissen op i Foyeren, ude af sig selv, mens han raabte: -Hvad vil de Folk, sagde han. Vil De sige mig, hvad de vil de Folk? Han plantede sig foran Herluf, der intet svarede og kun rystede paa Hovedet. Men Hr.
Theodor Franz, der smækkede Jerndøren op for Primadonnaen, som bruste ind i Foyeren fulgt af de tre Direktører, der skulde underholde hende i Embeds Medfør, men snart faldt slappe hen, én efter én, siddende ved Siden af hinanden langs Væggen som Folk, der længst har opgivet Spillet.
Han kæmpede nogle Øjeblikke for at tale Han hørte Hr. Andersen hviske, saá den store Skindkrave bøje sig over mod Lommetørklædet ... Saa flygtede han. Han løftede Armene, som om han vilde tage Vidne paa sin Afmagt og med et uforstaaeligt Udraab løb han op over Scenen ... Hr. Andersen stod lidt med Bogen i Haanden. Saa lagde han sindigt Tørklædet tredobbelt om sin Hals og gik ud gennem Foyeren.
Saa har man hele Theatret for sig, man er som et sluttet Selskab, man kan bevæge sig, hvor man vil, Foyeren seer ud som en Salon, fyldt af Gjæster.
Dagens Ord