United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og saa ... og saa piner og plager du mig med dine uværdige Mistanker ... Du gør fælles Sag med din Moder, der er skinsyg paa mig, fordi jeg indtager en Plads her, som hun mener tilkommer hende ... Og ganske ene staar jeg, borte fra Familie og Venner .... Hvor kan du, der ellers er saa god, bringe det over dit Hjerte ....

-Ellen, sagde han, lad mig tale, jeg be'er, og hindre mig ikke? Faar jeg ikke talt, vil jeg kvæles, faar jeg ikke talt aa jeg ved slet ikke, hvad der hænder. De ved jo, Ellen, at jeg elsker Dem men hvorfor piner De mig saa, som nu at jeg aldrig, aldrig hat elsket andre men hvorfor vil De saa ikke høre mig? Sig mig det, sig mig, hvorfor. Ellen Maag havde leget med sin Vifte. Nu saa hun op.

Og om Aftenen, naar alt er til Ro, sniger hun sig ofte ud og ned i Lindegangen, og hun mildner Armenes Smaasaar med den kølige Jord. Hun tager Jorden op med den flade Haand og spreder den paa sin Arm. Hun drager et Suk naar det linder. Den halve Nat vandrer hun rundt i Haven rundt, thi Søvnen vil ikke komme. Morgenklokkerne i Nørup finder hende vaagen og piner hendes syge Nerver.

Komtesse von Hartenstein læste højt af " Revne des deux mondes ". Det var en Afhandling om den evropæiske Indflydelse i Kina. Da Hendes Højhed skulde til Ro, og Kammerjomfruen flettede hendes Haar, paastod Hendes Højhed uafladelig, hun trak i Fletningen. -Herre Gud Hendes Højhed var meget sensibel De piner mig.... -Men, Deres, Højhed.... -Nu igen.... -Deres Højhed.... -Aa lad mig selv....

"Jeg haaber ikke, at De vil kede Dem, men jeg har ikke indbudt nogen til at være sammen med Dem kun min Nevø, Torquilstone, kommer her han er meget lidende, stakkels Fyr, og alt for mange Ansigter piner ham undertiden." Jeg sagde, at jeg var henrykt over at træffe hende alene. Man kan ikke tænke sig et venligere Udtryk i noget menneskeligt Ansigt end det, der er i hendes.

Oluf eller andre læste for dennem: Du piner mig saa med dine Bønner, at jeg ikke pines mere i Helvede. Lad mig fare ud. Nu far jeg. Og i det samme sagde Maren Spillemands eller Barnet: Nu for han bort som en Sværm Fluer, som en Ravn, som en Ildslue.

Pastor dog! Han piner og han plager mig! sagde Præsten haardt Led os ikke i Fristelse, staar der! Og han bestiller ikke andet! Han møder frem med Fordringer, som jeg ikke kan indfri! Han læsser Byrder paa mig, som jeg ikke kan bære! Vilde det ene Menneske kræve af det andet det, han kræver af os, vilde vi blive dømte fra Ære, Liv og Gods!

Men jeg skjønnede ogsaa paa det, skjøndt jeg kom med al den Snak, jeg kan ikke gjøre for det, tidt piner det mig saa meget, det maatte være saa herligt at være Kunstnerinde, synes jeg, at kunne faa Andre til at elske og beundre, hvad der bevæger En selv saa dybt .... Men jeg skal nok blive en flink Husmoder!

Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig." Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!" Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."

Ja; rejse bort et halvt Aars Tid og se at komme til Kræfter! Jo, vist saa! Tror De ikke, jeg kan se, at De er syg? Der er jo snart ikke mere Kød paa Dem end paa en almindelig Kanariefugl! Før var De brun, og det klædte Dem. Men nu er De jo ganske grøn! Hvad er det, der piner Dem? I gaar alle sammen rundt her og bliver saa løjerlige! Se nu til Helmuth!