United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !


I mange Aar plejede vi at se hinanden en Gang om Aaret, ved Fru Carruthers Juleselskaber, og jeg kan huske, at jeg hadede deres Raasilkelivbaand, og de havde for det meste Snue; et Aar smittede de os alle med Faaresyge, og saa blev de ikke indbudt næste Aar. Jean, hende med Alterdugen, er paa min Alder, de andre er ældre.

Da de havde prøvet de tre Numre en Ugestid til, var Violin-Vidunderet Charlot Dupont saa elskværdig at ville spille et Par Numre for Eleverne i Hr. Rochebrunes Skole, Hr. Rochebrune havde indbudt enkelte af Elevernes Mødre og Tanter. Charlot spillede de to Numre og "Kakadu der Schneider". Der havde aldrig været en saadan Jubel i Hr. Rochebrunes Skole. Mødrene var rørte.

Men når du bliver buden, da hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig. Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

Men man forstod ikke blot at straffe, man vidste ogsaa at belønne. Den sidste Dag i Skoleaaret var Belønningens Dag; saa blev alle Byens Honoratiores indbudt, Høg og Sognepræsten og Distriktslægen og mange andre.

"Hvorfor kalder De mig 'Slangepige'?" spurgte jeg, "jeg hader Slanger." Hun tog Cigaretten ud af Munden og saá nogle Sekunder paa mig. "Fordi De er saa smidig; der er ikke en stiv Linie i Deres Bevægelser De ser meget skadelig ud, men ogsaa tiltrækkende og uengelsk, og jeg kan ikke forstaa, hvorfor i Alverden Tante Katherine har indbudt Dem til at komme her sammen med de hæslige Pigebørn.

Og jeg véd ikke, hvorfor jeg i Aften føler mig helt lysvaagen og træt og temmelig dum, som om jeg havde Lyst til at give mig til at græde. Men hun var forfærdelig venlig imod mig og yndig, og hun har indbudt mig til at komme og besøge sig og meget andet, saa det er nok altsammen godt.

"De har indbudt mig til Te i Barnestuen," sagde jeg, "og jeg har sagt Ja." "De er en Juvel, Slangepige!" sagde hun og lo hun er ikke dum. "Kender De Torquilstones Historie?" spurgte hun, da jeg var lige ved at gaa ud af Døren. Jeg kom tilbage jeg kan ikke begribe hvorfor, men det interesserede mig.

Det var en let Sag at træffe sammen med hende paa Veien. Idet jeg hilste, bemærkede jeg, at vi vistnok skulde samme Sted hen. Da hun hørte, at jeg var indbudt til Hertz's, sagde hun muntert: Naa, saa blive vi da endelig en Gang præsenterede for hinanden.

"Jeg haaber ikke, at De vil kede Dem, men jeg har ikke indbudt nogen til at være sammen med Dem kun min Nevø, Torquilstone, kommer her han er meget lidende, stakkels Fyr, og alt for mange Ansigter piner ham undertiden." Jeg sagde, at jeg var henrykt over at træffe hende alene. Man kan ikke tænke sig et venligere Udtryk i noget menneskeligt Ansigt end det, der er i hendes.

Robert blev saa forundret. "Hvor saá du ham?" spurgte han. Saa fortalte jeg ham, at jeg havde truffet Lady Merrenden, at hun havde indbudt mig til Lunch, og at hun havde elsket Papa, og at Hertugen havde set lige igennem mig med et Udtryk af Mishag. "Aa, nu ser jeg det hele," sagde Robert og holdt endnu fastere paa mig.