United States or Monaco ? Vote for the TOP Country of the Week !
Paa kryds og tværs i langt Søg efter Vildt, hvis Tæft river i Næsen. Det har dugget om Natten. Nu da Solen er oppe, glimter Jorden, drysset over med Perler. Og henover en Stubmarks bleggule Flade trækker den flyvende Sommer sit glittrende Silketæppe. I et Hegn staar en Asp. Bred er Kronen. De gule Blade funkler i evig Uro. Enkelte løsner sig og svirrer som Blink gennem Luften.
Langt inde hører jeg Alverdens Niels fløjte og synge. Lige i Vandskorpen ligger der en Kat og raadner. Toet hænger i Strimer fra den. Hist og her skinner dens nøgne Hud igennem grøn af Forraadnelse. Dens Bug er pustet op og spænder Ryggen i en Bue. Af og til løsner en lille Klat sig og synker bort under den.
Og saa førte den Rypen ned mod Havet. „Ak, og det er mig her,“ sagde Rypen, „som aldrig før nærmede mig Havet, saa snart Isen løsner sig ved Sommertide.“ Rypen var bleven saa medgørlig. „Nu kan du jo give dig til at vræle, nu er det Tid at raabe!“ skreg Havliten, der havde grebet Rypen i Armen. Men Rypen var saa angest, at den sank sammen, selv om den fik Fodfæste paa Fjældhylderne.
Bai kommer ind og ser alt Porcellænet og Glassene, som pudset og blankt er stillet op paa Bordet. -Dumheder, min Pige, siger han. Dumheder jeg har jo sagt det.... -Du ligger bare der og bliver daarligere Tik; han tager hendes Haand: Ja hvor du brænder.... -Aa, det er ingenting, siger Katinka og løsner stille sin Haand fra hans: -Naar der blot intet mangler.... Bai begynder at tælle.
Et Øjeblik holder han inde, hans Halsmuskler bevæger sig voldsomt, og han maa spytte flere Gange. Sognefogden har grebet Thea i Armen. Vi stirrer maalløse. Saa tager han et raskt Tag. Bylten svæver i Luften. Raften har faaet fat i en Snor. Draaberne falder blanke under den. Vandplanterne løsner sig og glider tyst til Bunds.
Folk ere aldrig saa gemytlige, saa snaksomme og saa meddelsomme, som naar de have undgaaet en Ulykke, der truede med almindelig Fordærvelse. Enhver har Noget at fortælle, Enhver har Noget at sige, og det sees ret, hvorledes Glæden løsner Tungerne. Saaledes gik det ogsaa nu! Den Skræk, hvori Alle havde været for min Skyld, havde tilveiebragt den hidtil savnede Spænstighed i Gemytterne.
Dagens Ord