United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Jeg véd det ikke, sagde Herluf i samme Tone og de tav igen. -Dette Hus, dette Hus, sagde Frøken Hansen pludselig og løftede de knyttede Hænder. Den fremmede vendte tilbage og de da atter tavse, mens de hørte Fyrstinde Artemisias skrattende gamle Stemme og Hofdamerne, der svarede hende med Omkvædet: Ja saa skal det vise sig, at det er en lystig Krig, saa lysrig, saa lystig, saa lystig en Krig.

-Der har vi Professorens, sagde Berg, der stod i Døren og mønstrede Salen. Professor Gersters havde okkuperet det højre Sofa-Hjørne og slaaet Krans om Tanten med det nye Gebiss, som Hofdamerne i »Svinedrengen« om Prinsessen. Hele Salen var saa fuld, at Opvarterne knap kunde komme frem mellem Stolene, og der blev raabt og bestilt og klirret: »Vel« »vel«, saa ingen Ganymed havde Kjoleskødet frelst.

Stæhr. Tæppet gik op. Man var ved Hoffet. Fruerne sad nysgerrige og stille sammenlignende, lidt generte ved Mændenes Hidsighed med Kikkerterne; somme blev ogsaa noget krumryggede i Sæderne, som havde de en Fornemmelse, ligesom var de selv kommet lidt for nedringede til Bal.... Nu kom Hofdamerne i Flok: Guld og Atlask, Guld og Silke. Det straalte og det skinnede.

Fru Canth havde slaaet sin store Vifte op og vuggede den efter Takten. O ve o ve, Hvad her dog skér: Hun bliver aldrig Lykkepige mér. De svingede med Kandelabrerne og de klirrede med Kaarderne, Hofdamerne tørrede Taarer i Slæbene...Ingen forstod et Ord; i Orkestret kæmpede Tromme med Triangel...Der var ikke den , der hørte Ørenlyd: Det var Glanspunktet af Operetten. Tæppet var nede.