United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Dag begyndte ogsaa han at flaa Skindene af de Sæler, han havde gemt for Vinteren, og det samme hændte: Man kom ud og bad ham om et Hoved. „Det er Forraad for Vinteren!“ sagde han. Hans Søster fik Taarer i Øjnene og gik ind. „Hvorfor græder du?“ spurgte Moderen. „Han svarer, at det er Vinterforraad!“
Sorte Jakob vred sig under Baronens Jærnhænder. Slip mig! sagde han. La' mig bare komme løs! sagde han. Jeg skal flaa Tarmene ud a' Livet paa dig, dit tykke Svin! Men Jakob slap ikke løs, hvor meget han end vred sig. Endelig kom Politiet: en lille, sølle, halvgammel Mandsperson med Tressehue paa Hovedet og Stok i Haanden. Han saa ganske hjælpeløs ud.
Men Mikkel var hemmelig til Vens med den. En Aften traf Mikkel Rakkeren ifærd med at flaa en selvdød Helmis. Han gav sig i Snak med ham, men Jerck vilde længe ikke tage Notits af ham. Det var en ordknap Mand, Jerck. Et lille Stykke henne havde han sin Hytte. Men den Aften spiste Mikkel Hestekød ved Rakkerens Bord. Siden sluttede han sig til ham en sjælden Gang og hjalp ham ved Bestillingen.
Først ved en Bakke lykkedes det mig at holde Hundene an og faa Manden trukket frem af Skaglerne. Saa blev Hundenes Forben bundne op, og med Bøssehanerne spændte listede vi os frem over en Bakkekam for at faa Flokken paa Skudhold. I Tankerne var vi allerede i Færd med at flaa den største af Bukkene og udmalede os med et Smil den Modtagelse, man vilde give os, naar vi kom hjem med Dyr.
Axel saa de lave graa Skyer drive over Tagene, af og til slog de ned og fyldte Torverummet med en tynd Dis. Axel saa den ene efter den anden blive taget, og han kendte derimellem de aller højeste i Sverig. Nogle skyndte sig og kludrede selv med at komme af Klæderne, andre lod Bødlerne flaa og gøre med sig som de vilde. Flokken holdt tæt sammen, udenom stod Soldaterne i Vaaben.
Skægget flyver af mig! raabte han videre, da et Vindstød i det samme gav sig til at flaa i ham Her er ikke til at være! ... Farvel, Pigebørn! Og god Lykke! Ja, vi ser Jer vel ikke paa Hvidgaard, før vi skal dø? Men der bliver ikke noget at hole, for vi æder det op! ... Kom saa, Mona! Det havde været Hofjægermesterinden umuligt at faa sin Hest til at staa rolig.
En Dag gav han sig til at flaa de Sæler, som han hele og uflænsede havde hengemt til Vinteren; han var bleven bange for, at Haarene skulde falde af. Moderen saa ham flænse dem og gik hen og sagde til Datteren: „Hent et Hoved til mig, jeg vil koge det.“ Datteren gik hen og sagde det til sin Broder, men han svarede: „Nej, det er Sæler, som jeg har gemt til Vinteren.“
Fru Mona stod paa Broen og ledede Slaget: Paa dem! Paa dem! skreg hun Hektor! Herkules! Sonja! Chasseur! Hæi, hopla, løs paa Uldahlerne, mine Dyr! Kan I se den store, fede derhenne! Det er Palle ! Løs paa ham! Riv ham, flaa ham, bid ham! Det er ham, der holder os allesammen indespærrede! ... Det var Ret, Hektor! Det var Ret! Ha a, ha, ha! Det var godt!
Dagens Ord