United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Det er lige her, sagde Katinka. Huus bød hende sin Arm. Slangedamen Frøken Theodora viste sine dorske Dyr frem ved Siden af Karussellen. Det var nogle fede Slimdyr, som hun tog ud af en Kasse med Uldtæpper. Frøken Theodora kildede dem under Halen for at faa dem lidt livligere. -De fordøjer, Frøken, sagde Bai i Klubtonen. -Hva' gør de, sagde Frøken Theodora. Tror De ikke, Dyrene er levende?

Nu svingede vi ind ad Porten, en Flok dorske Ænder, der havde leiret sig her, foer som en Flok snaddrende Forridere ind i Gaarden for at mælde vor Ankomst, hvilken end ydermere blev bevidnet af Lænkehundens høie Gjøen.

Hver Nat var han paa Jernbane, og han spillede ofte i to Koncerter om Dagen. Han fik underlig dorske Øjne og var aldeles ligeglad ved alting. Tale gjorde han sjældent. Hvis han tænkte noget, faldt han ingen til Ulejlighed med sine Tanker. Han røg Cigaretter og Cigaretter. Mange Timer i Træk tændte han Cigaret efter Cigaret og stirrede paa den blaa Røg. Han sad tilsidst i en hel Sky.

Akrobaterne sad med dovne Kroppe rundt i Salen ved deres Øl, to og to, timevis uden at tale. De slog med Krusene i Bordet en Gang imellem, naar Araberen fangede Giovanni paa sine Fødder. Ellers var de dorske og tavse i den halvmørke Sal. Der kom en hidsig Kappelyst over Giovanni; smidig var han som en Kattekilling. En Dag hørte han Papa Bedini sige i Kulisserne: -Ja, den Dreng har en blød Krop.

Han var glad, naar han blot maatte være fri for at tale. Charlot lagde altid Mærke til Tiden, naar Drengene i Byerne kom fra Skole. Han stod ved Vinduet og saá efter Flokkene, der drev hjem med deres Boglæs. Hans Øjne var saa dorske, som var de slukkede. De andre Verdensberømmelser af Hr. Theodor Franz' Mælkevej gik uroligt omkring i Hotelstuerne ud og ind hos hinanden.

Lidt efter tog hun det ud igen, kyssede det og gav sig til at græde. Længe græd hun en stille Graad. Dagene gik. For Ellen et Feberliv. Snart med Febrens tunge Blyblund som dorske Tankecirkler om den samme Ting. Snart med springske Pulses Hast som Attraa, der kvaltes under Angster.

Naar han var fuld, vilde han altid have hende om sig. Hun skulde sætte sig paa hans Skød, og han havde Anfald af Ømhed, hvor han klappede hendes Haar og kyssede hende og stirrede saa stift paa hende med dorske Øine. Ellen sad bleg under hans modbydelige Kærtegn. Han fortalte, og han vilde have mer at drikke og hun var glad ved at kunne reise sig og skænke for dog at komme bort fra hans Skød