United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg tror, de kan holde sig til Søndag, Du og jeg havde alligevel tænkt at ta'e Schleppegrells osse, nu, hvor vi havde faaet de fire Ænder fra Vallø. Fru von Eichbaum ordnede Orchidéerne i to Glasskaale. Da hun var færdig, stod hun og betragtede dem. -Ja, sagde hun: smukt er det ... men jeg finder jo, at de Blomster er ængstende. -De har dem jo nu, sagde Generalinden, rundt om paa Herregaardene.

Da Hr. Mortensen var færdig, kunde han nyde endnu et Stykke And. -Lille Frue, Deres Ænder, det er Stegning. Katinka herte kun Stemmerne utydeligt, og hun støttede sig til Bordet, da hun skulde rejse sig. Herrerne gik ind, Katinka faldt tilbage paa Stolen. Bai aabnede Døren og kom ind igen: -Det gik jo rigtig godt, Tik, brillant.... -Og du holdt dig jo brav....

Nu svingede vi ind ad Porten, en Flok dorske Ænder, der havde leiret sig her, foer som en Flok snaddrende Forridere ind i Gaarden for at mælde vor Ankomst, hvilken end ydermere blev bevidnet af Lænkehundens høie Gjøen.

Jeg krammer den sammen i Haanden, og ude i Hængedyndet træder jeg den ned under mig, Vand og Pladder skjuler den sidste Snip med Navnet. Ingen skal nogensinde finde den. Langs Kanterne svømmer hele Kager af glasklare Frøæg, og en evig Kvækken smaa Gylp af inderlig Tilfredshed smelter sammen i en lang, syngende Tone, der bæres oppe af Solskinnet. To Ænder letter foran mig Han og Hun.

Alle Aarets Søndage sidder hun nederst i Kirken og lytter med aaben Mund og lukkede Øjne; men de Par Sekunder, da Solen gik ned, og alle Klokkerne ringede ... Der er noget, der tager mig haardt i Armen. Jeg vender Hovedet om. Det er Hunden. Det er for galt, en stor Flok Ænder er fløjet forbi lige over Hovedet. Jeg kommer tidsnok til at høre deres Snadren langt bag mig. Satans.

Jeg kommer tæt forbi Mosen. Engen ligger hvid af Taage, og mellem Birke og Elle gaar Natvinden. Ugleungerne piber. Hunden gaar stille ved min Side. I Dag har jeg været rundt i Moserne og set efter Ænder. Paa Hjemvejen gaar jeg op forbi "Sofies Minde". Det er et Besøg, som jeg har opsat saa længe som muligt; men Gang paa Gang har jeg lovet Lis, at jeg vilde komme.

Ved en Tue ligger to Ænder. Far og Mor for Sommeren. De vender Hovederne ind mod hinanden og nikker og nikker. Rap ... rap ... rap ... raprap! Med brusende Fjer sejler han i Ring uden om hende. Rip ... rip ... rip ... riprip! Hun nejer sig og svajer sig og ved slet ikke, hvordan hun skal te sig. Raprap! Der staar Brus om hans Bryst, og han sejler hende lige forbi.

Inde i Sivene skræpper en gammel And, og nogle halvstore Ællinger piler over en Glime. Saa faar de Øje paa mig og dukker. Højt over Skoven trækker et Par Ænder bort, som lettede for langt ude. Længere og længere borte jager Hunden. En Blishøne, som dukkede før lige for Snuden af ham, kommer frem over Vandspejlet. Forsigtigt ser den sig omkring og begynder at ro ind mellem Sivene.