Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren. Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for. Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk." Men han sagde: "Henter mig dem hid!" Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Jeg holder mest af at ha'e dem i et Sideværelse, med Døren aaben. -Den velsignede Masse Bøger, fortsatte hun og flyttede en Mængde Bind sammen for at faa Plads til Kageskaalen: jeg véd ikke, hvordan det er. Men hvad jeg ikke slæber ind i Huset, det kommer Fritz med. -Ja, her er altid saa meget Nyt at læse, sagde Ida. Olivia sad med Hovedet mod Sofaryggen og saá op i den høje Lampe.
Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene. Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre. Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem. Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen. Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde. Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud. es es 1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
I det Øjeblik velsignede jeg de Maaneder, som O'Brian, Descendenten efter Irlands Konger, havde anvendt paa at lære mig Engelsk. Mine Ankler var fri, saa jeg havde kun at trække mine Hænder ud af Løkken, med et eneste Spring fare op, snappe min Sabel, der laa ved Lejrilden, og kaste mig op paa Ryggen af den stakkels Vidals Hest.
Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve. Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle. Og de spiste alle og bleve mætte.
-Ja, ret nogle velsignede Mennesker, bekraeftede Bolling dernede. -Tine, sagde Madam Bolling op gennem Loftet. -Jo, Mo'er. -Tine, du, husk det lille Stykke Smor imorgen Barn, jeg har lagt til Side det artede sig saa vel i Kaernen, saa jeg lagde det til en Side ... de kunde dog smage det dernede. -Ja, Mo'er sagde Tine og blundede ind med Foraeldrenes Ord i sine Oren.
Aa, hvor jeg velsignede den Klogskab, der havde faaet mig til at trække i let Fodtøj og Gamascher! Og den lykkelige Tanke, som havde faaet mig til at kaste Kappen! Enten kunde Skurken forud ikke slippe af med sin Kappe, eller ogsaa var han for forskrækket til overhovedet at kunne tænke. Som det nu var, vandt jeg hurtig ind paa ham.
Dagens Ord
Andre Ser