United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !


Thi han syntes at eje den blanke Uvidenheds Naadegave, den medfødte Ubetydeligheds Sikkerhed og Herskeevne. Muligvis var det den inderligste Daarskab at misunde ham det. Hvad vedkom overhovedet denne lille Frøken Herding ham, Biblioteksassistent Preben Flyge? Saadan en lille Mo'ers Skødeunge, der gik og pippede nysgerrigt om det Liv, hun ikke kendte ...

Han gik ovenpaa, og han kom tilbage, og igjen gik han ind i Mo'ers Værelse. Han blev længe derinde, mens jeg ventede. Omsider kom han ud. Jeg saa, han havde grædt. -Kom, sagde han stille, nu gaar vi. Og jeg vidste saa sikkert, at vi to var her for sidste Gang. Stilfærdig lukkede han alle Dørene, løftede Lyset en sidste Gang og saa' ind over Dagligstuen.

For Dig, Hansen-Maagerup, er Teologien utvivlsomt det ædleste og bedste. Du er, om jeg saa maa sige, Teolog fra Mo'ers Liv ..." "Aa det ved jeg dog ikke." Hansen-Maagerup rødmede beskedent. "Ja, Du tænker maaske paa, at Du ikke har faaet den Eksamen undskyld, at jeg igen berører dette smertelige men er det ikke netop et Udslag af det evig teologiske?

Ja kan jeg beskrive dig Mo'ers Sorg ... hvordan hun sad hen, uafladelig rokkende i Sædet, mens Hovedet ligesom daskede ganske løst. Og hun løftede kun en Gang imellem Hænderne og lod dem falde og sagde det samme, altid det det samme: -Ja, min stakkels Mand min stakkels Mand ... idiotisk, tonløst: Ja min stakkels Mand. Elisabeth sad ved Vinduet i en Krog. Jeg gik hen til hende.

-Ja, det ved jeg ... Og jeg har aldrig fortalt nogen alt dette til ingen og naar man saa begynder saa er det ja, som sagt det ene kommer, og det andet slaar Følge -Hvor længe varede det saa? -Det var i Maj det skete. Den nittende Maj. Vi laa i Flytningen til Landstedet. Fa'er vilde ud, han havde ingen Ro paa sig, vilde vel ogsaa aflede Mo'ers Opmærksomhed og min....