Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 12. oktober 2025


-Til Konferensraad Glud, raabte Excellencen og Vognen rullede endnu en Gang gennem Gaderne, til den holdt foran Konferensraadens Hus, hvor en skruttet Mandsling stak sit Hoved frem af en lille Sidedør, før Porten langsomt blev lukket op og Vognen kunde køre ind. Mandslingen stod ved Vogndøren, men Hans Excellence saá ham ikke og talte ikke til ham.

-Hvilket? spurgte han. -En Brillantsnor. Konferensraaden flyttede sit Øje: -Penge er bedre, sagde han: saadanne Stene kan synke i Værdi. -Ja, Hr. Konferensraad. Konferensraaden drejede Hovedet: -Skærmen, sagde han. Hr. Hansen satte Skærmen over Lampen. -De kan gaa. Den store Dør gik op. Det var Hofjægermesterinden, der kom ind og stod midt i Stuen: -Hvad er her foregaaet?

-Træk Gardinet ned, sagde Konferensraaden, der følte Lyset eller hendes Blik som en haandbunden Mand en Sværm af Myg. -Først Tæppet, Hr. Konferensraad, sagde hun og bøjede sig for at lægge Plaiden fastere om hans Knæ. Saa rejste hun sig og løste Excellencens Knude op. Hun blev ved at holde den hvide Slynge i sin Haand, mens Gardinet rullede ned for at det ikke skulde gøre Støj.

Han drak den og gjorde sig færdig. -Naa, sagde han: vi ta'er vel Landaueren ved saadan en Anledning. Ellers blev Ida hentet og bragt i Kalechen. Oppe ved Middagsbordet var der stille, mens Fru Falkenberg bragte Maden ud og ind til Konferensraaden og lod Dørene staa paa Klem: -Hvorfor morer de sig ikke? sagde Konferensraaden. -Vi morer os jo, Hr. Konferensraad.

Hun gik tilbage til Bordet og sagde: -Det er Fredag, Hr. Konferensraad. -Ja. Han fik Nøglerne frem og en Skuffe lukket op og et Jernskrin i den aabnet. Der laa i Skrinet Pengetut ved Pengetut, indbunden i hvidt Papir. Der var kun Guld. Konferensraaden tog en Tut og vilde aabne Papiret.

Paa Bindet stod, paa en Etikette, Navnet Hvide, med en sort og stejl Skrift. -Hvor er Konvoluten? -Her, Hr. Konferensraad. -Læg dem ind, og Konferensraaden pegede paa Papirerne. Hr. Hansen gjorde det, mens hans Herres Øje fulgte hans Hænder. -Hent saa Kandelaberen. Hr. Hansen hentede Kandelaberen paa Konsollen og tændte det ene Lys. Han bragte ogsaa Lak og Signetet. -Godt.

Dagens Ord

indre-mission

Andre Ser