United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg vilde have knælet ned Tæppet et Minut, just der, den røde Farve lige ved deres Fødder. Men De blev bange, jeg kunde straks se det Deres Øjne, at De blev bange, derfor stod jeg stille. Jeg gjorde ikke et Skridt, da jeg bad Dem derom; vel? Jeg stod lige urørlig som nu, når jeg viser Dem det Sted, hvor jeg vilde knælet for Dem, der borte den røde Rose i Tæppet.

Han stod en Stund urørlig. »Hvor bor De hennespurgte han. Jeg nævnte af gammel Vane og uden at tænke over det min gamle Adresse, det lille Kvistrum, som jeg havde forladt. Han stod igen en Stund. »Har jeg gjort noget galtspurgte jeg angst. »Nej, langtifrasvared han. »Men De burde vel hjem nu, det er koldt at ligge her.« »Ja, det er sandt, det er lidt køligt, kender jeg

Kontortid fra 12 til 4; jeg havde banket en Time forsent, Nådens Tid var omme! Stortorvet satte jeg mig en af Bænkene ved Kirken. Herregud, hvor det begyndte at se sort ud for mig nu! Jeg græd ikke, jeg var for træt; udpint til det yderste sad jeg der uden at foretage mig nogen Ting, sad urørlig og sulted. Brystet var mest betændt, det sved aldeles besynderlig slemt derinde.

Jeg tog Vejen hjem. Nu hændte der noget forunderligt. Udenfor min Port, lænet op til Gaslygten og midt i Lyset fra denne, står et Menneske, som jeg skimter allerede lang Afstand, det er den sortklædte Dame igen. Den samme sortklædte Dame fra de tidligere Aftener. Det var ikke til at tage fejl af, hun havde mødt op selvsamme Sted for fjerde Gang. Hun står aldeles urørlig.