United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa længe! sagde den lille og kyssede begejstret Baronessens Haand. Kommer du ogsaa ned og danser? Ja-a .... Og Fa'er? Ja, det gør han vist .... Vilde du ikke gerne over til Grandma igen ovre i København? Nej, jeg vil ri'nok helst blive her! sagde Karen afgjort og saa igen forundret op paa Moderen.
Og snart hvirvlede de af Sted uden at tage Hensyn til den gamle Spilledaases hæse Toner. De bare hvirvlede rundt, hurtigere og hurtigere, vildere og vildere. Og lidt efter lidt sank Baronessens Hoved ned paa Kavalerens Skulder; og han bøjede sig stille ned over hende og trykkede sine Læber mod hendes Haar.
I har saamænd ædt saa megen god Mad paa Næsset, medens jeg regerede, sagde den gamle til de forfærdede Husfruer saa I kan vel nok unde mig den Snavs Hummer. Til at begynde med gik denne Trafik udmærket. Man morede sig indbyrdes over Baronessens Frimodighed.
Medens hun til Gengæld flyede hende, saa vidt det paa nogen Maade lod sig gøre, naar Moderen var i sit onde Lune: Mama er gal i Kalotten i Dag! sagde hun og for ud af den ene Dør, naar hun hørte Baronessens Stemme bag den anden.
Det var en ret penibel Situation for dem, denne, at være ene to. De havde ikke set hinanden i tolv Aar, og Baronessens noget uheldige første Ægteskab laa jo imellem. Til at begynde med indskrænkede de sig da ogsaa til at tale om Vind og Vejr, om fælles Slægt og gamle Bekendte.
Hun sad bleg og lille paa sin Stol med Øjnene vogtende paa Baronessens Ansigt for om muligt at opdage og afværge et optrækkende Uvejr .... Her lidt om samme Frøkens Fortid: Hun var Datter af en Enke efter en underordnet Embedsmand i Hobro. Straks efter Mandens Død var Moderen flyttet til København med sine fire Børn.
Karen lo og greb Baronessens Haand og kyssede den. Du er en morsom Kone, Bedstemoder! sagde hun meget morsommere end alle andre Mennesker! Saa rullede Vognen frem ude paa Vejen og holdt foran Havelaagen. Og samtidig slog Klokken seks paa det store Ur. Der er Jens, den Skurk! sagde Karen. Men Karen dog! formanede Kaninen. Og saa tog man Afsked og kørte bort ....
Den døvstumme blinkede snedigt med sine smaa, onde Pindsvineøjne og viste i et bredt Grin alle sine Tænder. Paa Baronessens Ansigt trak det ogsaa op til et Smil. Men saa besindede hun sig og sagde haardt: Lad være med det Fjæs, Stasia! Du ligner Maren Farlis! Og saa gjorde hun hastig omkring og gik ind i en Slags Alkove, hvis Sengested fuldstændig skjultes af et storblomstret Sjirtingsforhæng.
Man sagde, at Baronessen holdt baade Berlingske Morgen- og Aftenavis for at faa Papir nok. Naa, Stasia, lød det fra den gamle Dame, idet hun drejede Hovedet saa kommer vi til den anden Side! Stasia forstod hvert Ord, hendes Herskab talte. At sige, naar hun saa Baronessens Ansigt, saa Læbernes Bevægelse. Som nu i Aften i Spejlet. Og de førte lange Samtaler, de to.
Indtil endelig Baronessen pludselig brød Isen ved at sige: Ak ja, Alex, der er sket mangt og meget, siden vi to sidst talte sammen! Ja, stakkels Kusine! sagde Greven, idet han blødt lagde sin Haand paa Baronessens Arm! Men det har gjort mig saa glad i Dag at finde dig i saa tryg og sikker en Havn! Din Mand er et prægtigt Menneske, ikke sandt? Et udmærket Menneske! nikkede Baronessen.
Dagens Ord