United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun sad bleg og lille paa sin Stol med Øjnene vogtende paa Baronessens Ansigt for om muligt at opdage og afværge et optrækkende Uvejr .... Her lidt om samme Frøkens Fortid: Hun var Datter af en Enke efter en underordnet Embedsmand i Hobro. Straks efter Mandens Død var Moderen flyttet til København med sine fire Børn.

Ja, en Dreng og to Smaapiger ... De er ikke konfirmerede? Jo, Robert er; men Tvillingerne er kun tretten Aar ... Har hun oven i Købet Tvillinger! Hun sidder vel smaat i det, din Moder? Ja, mange Penge har hun ikke ... Hvor mange? Hendes Pension efter Fader er 800 Kroner. Herregud! Hvad var din Fader? Amtsfuldmægtig ... i Hobro ... Hvornaar døde han? Til Oktober bliver det ... tre Aar siden ...

Aa, men naar jeg saadan sidder ved mit Sytøj ude i Haven, og Karen løber og leger, og Solen skinner, og Fuglene kvidrer oppe i Træerne, saa tænker jeg altid paa vor lille Have i Hobro, dengang Fader levede, og vi havde det godt!

Roligt og fredeligt var Døgnet gaaet. Og var der end af og til kommet en Kurre paa Traaden mellem Børnene, havde Forældrene altid vidst at dæmpe Striden ved deres milde, besindige Tale. I København syntes jo nok Kaninen, at Menneskene var ikke fuldt saa gode, som de i Hobro; men saa mærkelige som Folk her paa Egnen var de dog ikke.

Det er underligt, lille Moder, men siden jeg er kommen hjemmefra, synes jeg, at der er saa meget ondt og stygt til, som der aldrig var noget af hverken i København eller Hobro! Ved Du hvad jeg hørte forleden Nat, da jeg laa og ikke kunde sove for Rotterne!

Redningsbaadens Skipper, Niels Nielsen, er kommen gaaende hen til os, han er ogsaa Kutterfisker, en høj Mand med mørkt Skæg og store, mørke Øjne. Det er ham, der afløste Lars Kruse som Fører. »Det er en vanskelig Plads, er Revetsiger Skipperen. »Man har endda nogle sære Minder herfra ... Engang strandede der en Skonnert fra Hobro med syv Mand.

Ja, hun sidder i Skabet! .... Saa nu er Chokoladen færdig! Alt i denne ny Verden, hun var dumpet ned i, alt uden Undtagelse, satte den arme Frøken Jansen i den ene skrækblandede Forundring efter den anden. Saaledes havde hun rigtignok ikke tænkt sig, at Livet og Menneskene var! Hjemme hos sin Moder, baade da de boede i Hobro og nu i de senere Aar i København, havde det været ganske anderledes.

Dette mindede hende øjeblikkelig om Havestuen hjemme i hendes Barndomshjem i Hobro denne lille By, som sent og tidligt levede i hendes Drømme! Og det morsomme, gamle Ur, der stod i Hjørnet inde i Spisestuen, mindede hende ogsaa om Hjemmet! Der var en Fuldmaane midt paa Skiven, og dens tykke, smilende Ansigt vuggede sig uophørligt frem og tilbage mellem to blaamalede, hvidkantede Skyer.