rare

Opdateret: 19. oktober 2025

Aa, lille, søde, rare Fætter Isidor, naar Du kommer og besøger os, er det ligesom Solen, der skinner, og jeg kunde godt sidde hele Tiden paa en Skammel ved dine Fødder og se paa Dig uden at blive træt; men det maa jeg jo ikke, da Du er gift.

Gustav Wied - Fædrene æde Druer: Slægten, Opus 2

Og den rare gamle Hertz, der blev saa bekymret han følte aabenbart Ansvar ved saaledes at have faaet os ud paa Eventyr. Ja, naar det er for sent, kan man sagtens angre. Jeg havde heller slet ikke tænkt paa, at jeg uden Tilladelse disponerede over din Pung, at du maaske ikke havde Penge nok hos dig og kom i Forlegenhed. Alt det var meget urigtigt.

Karl Gjellerup - Minna

Der var strandet et Skib uden levende Folks Medfølge og lastet med mange rare Ting, som det ikke var nemt at gøre i ordenlige Penge paa Skagen. Saa betroede Kancelliraaden sin Fuldmægtig til at rejse til København med Ladningen for at faa den godt afsat dèr. Og Fuldmægtigen rejste. Men det varede et helt Aar, inden han viste sig paa Skagen igen.

Ludvig Mylius-Erichsen - Strandingshistorier: Skildringer fra jydske Vestkyst og Skagen

Og mig klappede hun ogsaa paa Kinden og sagde, at hun var meget glad ved at have mig i Huset. Jeg fik naturligvis Taarer i Øjnene og ønskede, at hun altid vilde være saadan, for saa vilde jeg gerne være her. Jeg har da været paa Besøg med Karen nede i Præstegaarden et Par Gange, siden jeg sidst skrev. Det er rigtig rare Mennesker, især Pastoren; og hvor er han dog en smuk gammel Mand!

Gustav Wied - Slægten

-Ja, sagde Frøkenen fra sin Stol, ja, det er rare Mennesker ... de Huus'er. Katinka blev ved at tale med dæmpet Stemme gennem Halvmørket, fra sin Krog. -Da Foraaret kom, hvordan han havde hjulpet hende i Haven; han havde plantet Roserne ud; han kunde alting.... -Ja, sagde Frøkenen, det er en rar Familje. -Og Sommerdagene der kom og Markedet ... alt fortalte hun om

Herman Bang - Ved vejen

Marens smaa, lurende Øjne spillede rundt fra den ene til den anden; og hun søgte, saa godt det lod sig gøre, med sin Kjole at dække et Knippe Risbrænde, som hun nu i den rare Skumring havde rapset sig sammen og netop var i Færd med at transportere hjem til sin Hytte og sin Kaffekedel.

Gustav Wied - Slægten