United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et Par Maaneder efter døde Faderen af Apoplexi. Hun tog en gammel fattig Rigsgrevinde fra Holsten i Huset. Hun lod da Thorsholm restaurere og alle Værelser istandsætte.

-Vil Du saa maaske, sagde han, bede Hanne om Forladelse og sige til hende: -Hanne, vil De være saa god at lukke Døren. Drengen gjorde det med en graadkvalt Røst, hvorpaa Tyendet blev bortsendt. En vis Høflighed mod Underordnede blev efter den Dag for der var ingen af dem, der kunde mindes, at Faderen havde revset nogen af Børnene noget, der gik dem over i Blodet.

-Moder, sagde Drengen, du var hvid i Ansigtet. -Kom nu, sagde Moderen. Da de kom hjem, var Moderen tavs og frysende. Ved Aftensbordet blev der næsten ikke talt. -Fritz, sagde Moderen pludselig: -Det Menneske har ikke haft nogen Sjæl. -Stella. -Nej. Moderen tav lidt. -Han har kun haft Blod ... og nu er det blevet koldt. Faderen svarede ikke.

Faldt der fra Ruderne Lys paa hendes Ansigt, saas det blegt. Hun satte sig i sin Stol, og, med Hænderne foldede, stirrede hun ud i det tomme Rum. Faderen aabnede sin Dør: -Er her ingen, sagde han. I Halvmørket svarede hun sagte: -Jo, jeg. Og Faderen sagde: -Jeg saa Dig ikke. Han begyndte at vandre over Gulvet, og sagde: -Jeg kaldte før, men her er ingen. -Nej, sagde Moderen.

Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror mig, skal aldrig tørste. Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud. Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

Jeg og Faderen, vi ere eet." Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham. Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?" Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."

Og om man kunde faa en Drueart her i Landet. Faderen havde hjemme paa "det hvide Hus" enkelte Aar haft mange Druer. -Og der er jo Tider, sagde Kammerherre Urne, der blev i sin egen Tankegang: hvor man ikke arbejder.

Faderens Ansigt var forandret ligesom Hans Excellences og han svarede ikke straks: -Hun er ellers saa glad ved at være her hos Jer, sagde han og talte saa besynderlig lavt eller tonløst som altid, naar han talte om sin Hustru. Excellencen svarede ikke og de tav begge igen. -Harriette er kommen iaftes, sagde Faderen og stod stadig ved Vinduet.

Undertiden var han saa svag, eller indbildte sig at være det, at man maatte løfte ham baade ud og ind af Kupéen. William fortalte, de rejste til et Bad, og bødede paa alt med Drikkepenge, som han næsten maatte kaste ud i Grams. For at Faa de mange Penge af Faderen, der lige saa ofte var latterlig paaholdende som latterlig ødsel, maatte han lave de utroligste Historier.

I Lighed med sine andre Brødre rejste han saa paa en tre Maaneders Tur til Italien for at hilse paa sine Fædres Land, som Faderen udtrykte sig. Han boede den meste Tid hos en Slægtning i Neapel. Og efter en Maaneds Ophold dernede skrev han hjem, at nu vilde han forsage Verden, blive Munk og gaa i Kloster.