United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Endelig anbefalede jeg mig. Hun gjorde intet Forsøg paa at holde mig tilbage, men fulgte mig til Dørs med mange Knix og Komplimenter. Jeg havde altsaa lært min tilkommende Svigermoder at kjende, og var i Grunden slet ikke utilfreds med Resultatet, hvor langt det end i og for sig var fra at kunne kaldes glimrende.
Skibets Besætning var mer end utilfreds, de var rasende. Aldrig før havde de bragt saa mager en Høst med hjem. De burde have haft mindst tohundrede Barrels Tran mere end de havde, og da en Del af deres Løn bestod i Procenter af Udbyttet, forstaar man Folkenes ophidsede Sindstemning.
Han saá ud som saadant et stakkels, elendigt, utilfreds, ulykkeligt Væsen, at jeg ikke kunde lade være med at blive rørt. "Aa, det gør mig saa ondt!" sagde jeg. "Hvis jeg havde vidst, at De var syg, vilde jeg ikke have forstyrret Dem nu." "Retfærdigheden maa helst ikke vente," svarede han med et lunefuldt, spottende, bittert Smil. "Forklar Deres Sag."
Charlot Dupont behagede, skrev "Le Figaro". Charlot Dupont gik paa en Provinsturnée. Han sad fast i det i hveranden By. Da han kom hjem til Paris, søgte han Plads i et Orkester. Charlot gik op og spillede for Dirigenten. Han var ikke utilfreds. -Ikke ilde ikke ilde ... Men Tonen er tynd. -Instrumentet er saa lille, sagde Charlot. -Maaske. -Deres Navn, min Herre, sagde Dirigenten. -Charlot Dupont.
Naar Kejser Napoleon havde Brug for en flink Soldat, var han altid villig til at erindre Etienne Gerards Navn, medens det ikke sjældent undgik hans Opmærksomhed, naar der uddeltes Belønninger. Imidlertid var jeg dog Oberst, da jeg var otte og tyve, og Brigadechef, da jeg fyldte en og tredive, saa jeg har ingen Grund til at være utilfreds med min Karrière.
Vi er da Gudskelov ikke alle bleven Idioter! mumlede hun, da hun rank som en Grenader skred ned gennem Borggaarden Hold Mund , Hunde! Havde Baron Helmuth blot formaaet at mande sig den mindste Smule op, vilde Hendes gamle Naade ingenlunde have følt sig utilfreds med Situationen. Det halve Aars ufrivillige Indespærring i «Klosteret» i Jerslev havde redet hende som en Mare.
Men de naaede Trappen uden at have fundet, og Ellen rakte Haanden til Farvel. -Tak. Saa i sidste Øieblik sagde han hurtigt: Det er jo mig, som maa takke Lykken. Dermed skiltes de. Ellen var meget utilfreds med sig selv. Den næste Dag lod Grev Schønaich spørge til Ellens Befindende. Hun svarede, at det vilde være hende en Fornøielse at se ham for at takke ham for igaar.
Dagens Ord