United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !
"For det er rigtignok længe siden, vi har set hinanden," sagde Hoff. William knyttede intet Svar til Hoffs Ord: "De ser meget daarlig ud," sagde han blot. "Aa ja det er min Roman den tager paa Kræfterne ..." "Skriver De paa en Roman?" "Ja og den er forsinket. Egentlig skulde den allerede have været ude ..." "Hvad handler den om?" spurgte William, som var glad ved at have fundet noget at tale om.
Tilsidst standsede han foran Chatollet, aabnede det og stod noget lænet til Klappen, lukkede den inderste Skuffe op og tog et Billede frem. Han holdt det hen under Lampen og saá længe paa det ... Om Morgenen, da Bernhard Hoffs Værtinde kom ind, sad han med Lampen tændt og skrev ved sit Bord. "Men Gud bevar'es, Hr. Hoff, har De nu ikke været i Seng igen inat?" sagde hun.
Han satte Kikkerten fra sig paa Bordet og sad med Hovedet støttet paa Armen bøjet ud over Balustraden. Der var noget uddødt over den hele Fremtoning. Lidt efter blev han vækket af et Par Venner, og William saá dem Kl. 12 køre bort med to Damer. Fra det Øjeblik tog William Hoffs Parti.
Og det samme, som William saá i Hoffs personlige Optræden, stødte ham stadig tilbage i hans Forfatterskab, som han under Spektakel spredte til alle Sider i smaa Stumper med Glimt og Blink af Begavelse, men uden Ro og uden at tage sig sammen til noget helt. Men saa havde han en Dag set ham i et Forlystelseslokale. William selv sad paa Gulvet, men saá Hoff komme ind i en Loge.
Dagens Ord