United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ud fra en Tørveskærers Hytte bærer Blæsten Tonerne fra en Harmonika viden om, og et Sted højt oppe fløjter et Par Spover. Jeg svarer dem. Et Stykke forude vender de og kommer tilbage. Hunden faar Lov at gaa ud. Nu faar de Øje paa ham og slaar over ham. Jeg fløjter, han vender, og Spoverne følger med. Kommet ind paa Skudhold skyder jeg dem begge spidst. Tungt gaar vi hjemad.
Hjærtet rører sig pludselig i Brystets Indre med egen levende Vilje som et Foster. Hør, hvor de klare Stemmer synger vaandefuldt og lyst. Orglet raaber og stormer, hvisker, alle Dyrestemmer taler med, de umælende kvæder med deres vilde Røster, Dommens Basuner høres og Himmerigs hvide Fløjter. Da glimter det, saa at Vejen ses fra Dødsriget ind i den store Sommer.
De spædeste Børn vralter omkring og spærrer En Vejen med deres fremrakte Tallerkener, Fruentimmerne hyler og trækker Kjolen fra det kræftbefængte Bryst, de lamme Oldinge, Invaliderne uden Arme eller Ben hyler, Luften gjenlyder af Jamren og Klynken, og om kap dermed hviner Lirekasser, Fløjter, Sækkepiber, Violiner, Harper og andre Rædselsinstrumenter. Fortumlet flygter man ind i en Kafé.
Naar de har faaet sagt det, kan de drage mod Nord og vil da aldrig siden blive set af noget Menneske. Sidste Gang et Fjældmenneske skal vise sig, behøver man ikke at være bange, thi han vil da intet ondt. Først fløjter han længe som en Fugl; han har glemt at tale som et Menneske. Derefter begynder han at fremstamme enkelte Ord; og under meget Besvær faar han endelig Magt over sin Tunge.
Hæ æ hun, o hæ æ du ... I ligger godt ... Hun ser op paa mig. O hvae æ dov de', dæ ligger jæ. Næ nu har jæ alder kendt Maves, jæ har en Fugl i Haanden ... lae mæ' dov se regte ... de' æ pinte en Friksan ... hvor kommer nu den fra ... Jov, den har du skudt te mæ ... hvis du faar hinner ... Vinden fløjter i Bøsseløbene og hujer over de regnvaade Marker. Et Hegn staar ribbet og koldt.
Højt i Linden sidder en enlig Stær og fløjter. Henne i Skovkanten kommer min Hund gaaende. Han er vaad og tilsølet. Hovedet ludende og Halen hængende. Ribbenene er skarpt spændt ud under Skindet. Kom kun nærmere, jeg har set dig. Han er standset. Har ogsaa faaet Øje paa mig. Skulende lister han forbi hen til Brændehuset. Han har en lang, blodig Flænge over Næsen. Det var i Nat.
De er stumme over for Damerne; men under Dansen eller ved Bordet smiler de ofte til hinanden, de fløjter "Kanapévisen" og nynner "Lindenau", lader saa, som om de griber sig selv i det og siger "om Forladelse", mens de ler Damen lige op i Ansigtet.
Dagens Ord