sygnede

Oppdatert: 20. august 2026

Da svigted de koglende kunster brat, og barnet gik atter i mulm og nat; det var forbi med gammen og lege; af savn og længsel blev kinderne blege; det sygnede hen og leved alle dage i en evig, en unævnelig klage. Nej, nej, min ungdom er mere værd. Tre år af mit liv har jeg ofret ham, min husbond; men nu må det briste. Mægted jeg længere sligt at friste, måtte jeg være som duen tam.

Henrik Ibsen - Gildet på Solhaug

BJØRN. Nå, som sagt, når han så en kvinde stivt ind i øjet, så glemte hun det aldrig siden, men fulgte ham i tanken, hvor han gik og stod, og sygnede hen af sorg. ELINE. Det har jeg hørt. Det er for resten ikke noget eventyr, det, du der fortæller. Thi riddersmanden, som du beretter om, er Nils Lykke, der endnu den dag idag sidder i det danske rigsråd BJØRN. Kan vel hænde.

Henrik Ibsen - Fru Inger til Østråt