Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Oppdatert: 4. oktober 2025


Men høvdingen trak bare paa skuldrene og pekte paa en dyreskrot, som hang paa væggen, som om han vilde si, at der hadde han proviant nok. Indianerne forsvandt. Bills stilling var fortvilet. Hans eneste føde var dyrekjøttet, som han skar i skiver og stekte paa en stang over varmen. Kaffe og brød hadde han ikke, og hvad værre var, han hadde ikke noget salt til kjøttet.

Bill erklærte, at det var netop det, som general Hazen hadde git ham ordre til, og et øieblik efter red han som en fri mand ut av leiren. Nogen av indianerne var imidlertid blit mistænksomme og fulgte efter ham. Bill red først i den retningen, hvorfra kvæget kunde ventes; men da han var kommet ned en høi bakke, som skjulte ham for rødhudene, satte han kursen mot fort Larned.

Forklaringen ligger deri, at han selv var den første paa sit felt og var præget derav, en stolt og ridderlig skikkelse med en naturlig værdighet i sit væsen præriehøvdingen som indianerne kaldte ham og at han aldrig søkte at gi sig ut for andet eller mere, end han var. Rike og høitstaaende mænd søkte hans selskap. Der blev holdt fester og taler for ham. Kvinderne beundret ham.

Pludselig sprang en av indianerne op og gjorde ophidset tegn til sine kamerater.

Efterhaanden blev imidlertid Bill mere og mere træt, føtterne var tunge som bly og han sakket stadig længer akterut. Maanen var kommet op og sendte sit sølvskjær ned over Platteflodens mudrede vand. Indianerne var forsvundet, ikke en lyd brøt nattens stilhet. Underwood & Underwood. Pludselig kom Bill til at se op, og i samme nu var trætheten som blaast bort.

Skjønt fortroppen befandt sig like i nærheten av en stor kløft, gav general Smith ordre til retræt for at naa tilbake til hovedkolonnen. Bill, som forstod, at den lille rytteravdeling under en kamp i aapen mark vilde bli oprevet og tilintetgjort, red bort til generalen og sa: Hr. general, gi Deres mænd ordre til at sitte av og søke dækning i kløften. Saa kan De slaa indianerne tilbake.

De foregaaende dager hadde han set indianerne i al deres primitive pragt, naar de holdt fest eller danset sine krigsdanser, klædt i sine fint tilvirkede lærskjorter med perlebroderte belter, mangefarvede tepper og de store fjærprydelser paa hodet og nedover ryggen.

Ved daggry naadde de utmattede mænd endelig frem til fort Kearney, hvorfra der straks blev sendt soldater ut for at forfølge indianerne og om mulig fange ind kvæget. De fandt imidlertid bare gjæternes mishandlede og skalperte lik. Men i fortet var den elleveaarige Bill alles helt, og da han nogen maaneder efter vendte hjem til Kansas, var han allerede et godt stykke paa vei til berømmelsen.

Saasnart indianerne saa høvdingen falde, sprængte de avsted efter Buffalo Bill for at avskjære ham fra de hvites hovedstyrke. Men Bill skalperte med et par raske snit sin faldne fiende, og da kavaleriet kom galoperende til undsætning, svinget han den blodige skalpen over hodet sit og ropte: Den første skalpen for Custer!

«Custer-massakren» øket i høi grad Sittende-Okses anseelse blandt indianerne, og man begyndte at frygte for, at alle rødhudene i de nordvestlige reservationer skulde slutte sig til ham. Han vilde isaafald faa opimot 25000 krigere under sig eller flere mand end hele den amerikanske hær talte.

Dagens Ord

beslutte

Andre Ser