Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve. På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder. Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."
De ofrer sig naturligvis ikke for nogen Sag for der er ingen Sag men de lever, saa længe det staar paa, i højere og rigere Stræben end vi Andre. Det har alligevel Folk ondt af der kommer de snadrende og skal regne ud, om Nordpolen nu ogsaa kan give Valuta for Pengene og Menneskelivene.
I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det sådan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru. Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, måtte udstødes af eders Midte!
Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre. En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren. Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd. nterne 8
Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
Det er en Menneskeæderske, som lever af dem.“ Da næste Dag gryede, roede han tilbage til hende, og da han kom ned for hendes Hus, raabte hun: „Kom saa op!“ Og han svarede: „Men det var jo dig, der nær havde dræbt mig i Gaar!“ „Ja, men saa kom dog op! Det var ikke mig, men hende deroppe, som nær havde myrdet dig.“ „Ja, men Barnet i Rygposen har jo farlige Negle!“ raabte Kajakmanden op til hende.
De flokkes, ikke af Sammenhold, men som Kreaturer i Høststormen paa en Holm, hvor de søger ud paa den yderste Pynt og kalder indstændigt mod Land. Der er halvmørkt her at bo, ingen Varme, de forviste lever adskilt uden at kende til Venlighed. Den frysende skal nok sørge for Træk til sin næste; den der savner og nages, drypper Nid i sin Medfanges Hjærte.
Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker; men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud. Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag; men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.
Og hvad Dyreklasse hører de til? vedblev hun og fik et pædagogisk Træk om Munden. Pyt! lo Karen haanligt og gav sig til at dingle overlegent med Benene. Hjortene naturligvis! Hvilke Hjorteracer lever her i Danmark? Hæ! Raadyr, Daadyr og Kronhjorte! Hvor opholder de sig fortrinsvis? I Skovene! Og hvad lever de af? Andesteg og Kirsebærsuppe! .... Hør! Det er Kirkeklokken i Sundby!
Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
Dagens Ord
Andre Ser