United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Damerne foran mig havde begge en blå Fuglevinge i Hatten og et skotsk Silkebånd om Halsen. Det faldt mig ind, at de var Søstre. De bøjed af og standsed ved Cislers Musikhandel og talte sammen, jeg standsed også. Derpå kom de begge to tilbage, gik den samme Vej, som de var kommet, passered mig igen, drejed om Hjørnet ved Universitetsgaden og gik lige op til St. Olafs Plads.

Ja, det er virkelig sandt; jeg mener detHun studser. Hun ser hurtigt op mig og tier. Derpå siger hun: »Herregud dogMer siger hun ikke. »Hvad mener De med detspurgte jeg. »Uf, nej, De gør mig skamfuld . . . . Nu har vi ikke langt igenOg hun gik lidt hurtigere til. Vi drejed op Universitetsgaden og allerede Lygterne St. Olafs Plads. Da gik hun langsommere igen.

Jeg havde tre Kammerater med, og jeg havde båret mig ad som en gal; jeg havde bestemt været fuld da også, desværre! Hvorfor troed hun det? Jo, jeg havde leet . Jaså. Å, ja, jeg lo meget dengang. Men ikke nu længer? Å, jo, nu også. Det var herligt at være til! Vi kom ned mod Karl Johan. Hun sagde: »Nu går vi ikke længerOg vi gik atter opad Universitetsgaden.

Godaften, Frøken? Eller bare smile? Jeg beslutted mig til at lade det bero med at smile. Naturligvis vilde jeg hilse dybt hende. Jeg lusked bort, lidt skamfuld over at være tidligt ude, vandred om i Karl Johan en Stund og holdt Øje med Universitetsuret. Da Klokken blev otte, satte jeg atter opad Universitetsgaden.