United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !


CATILINA. Hun lever! Guder, det er hende selv, og ingen ånd! FURIA. Ånd eller ikke, det er lige meget; jeg ledsager dig. CATILINA. Med blodigt had! FURIA. I graven slukner hadet, som kærligheden og som alle drifter, der næres i en jordisk barm. Kun et står fast i liv og død og kan ej ændres. CATILINA. Og hvad? Sig frem! FURIA. Din skæbne, Catilina!

Ja kanhænde da Gud veed at de Elskende, der blevne ere fra hinanden revne før Forening har havt Sted, kunne, Sødheden at smage af en jordisk Kjærlighed, vende for en Tid tilbage snart i Form af Nattergaler ømme Sisgener og Svaler, snart som Sommerfugle skjønne, for at leve saa en Sommer ganske for sig selv alene i det friske Livsensgrønne under Skovens dunkle Grene, indtil Efteraaret kommer.

CATILINA. Min skæbne kender kun de vise guder ej noget menneske. FURIA. Jeg kender den. Jeg er din skygge; gådefulde bånd os sammenknytter. CATILINA. Det er hadets. FURIA. Nej! Steg nogen ånd fra gravens kvalme dyb med hads og hævns begær? Hør, Catilina! Jeg slukket har i underverdnens floder hver jordisk ild, der rased i mit bryst.

Han skildret et godt og hyggelig jordisk hjem og bad de unge sætte pris paa det og ikke være for hastig i at forlate sit barndomshjem, men selv om de forlot sit hjem saa burde de dog ikke forlate sin barndoms Gud. I prækenen læste han disse vakre vers: Gjem paa din vandring hernede varlig en blomst ved din barm. Gjem den som bringer dig freden holder din kjærlighet varm.