United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
CATILINA. Hun lever! Guder, det er hende selv, og ingen ånd! FURIA. Ånd eller ikke, det er lige meget; jeg ledsager dig. CATILINA. Med blodigt had! FURIA. I graven slukner hadet, som kærligheden og som alle drifter, der næres i en jordisk barm. Kun et står fast i liv og død og kan ej ændres. CATILINA. Og hvad? Sig frem! FURIA. Din skæbne, Catilina!
Han spør, om vi har kaniner, du Hjalmar! Hm! Men nu kommer det rigtige, ser De! Nu kommer det! Flyt dig, Hedvig. Stil Dem her; så ja; og se så der ned, Ser De ikke der en kurv med strå i? GREGERS. To. Og jeg ser, der ligger en fugl i kurven. EKDAL. Hm «en fugl» GREGERS. Er det ikke en and? Jo, begribeligvis er det en and. HJALMAR. Men hvad slags and, tror du? HEDVIG. Det er ikke nogen simpel and
Andengang han jo paa Ærmet tørker bort en Taares Skam, som, hvor haardt imod han stred, stedse svulmende sig nærmed, til den trilled moden ned? VIII Lodsens Fortælling Yachten var forlængst forsvunden, som forbi os fløjen And. Alt Southamptons gamle Taarne, nærmere i Luftspeil baarne, forud skimtedes i Bunden hist af Fjordens kløvte Strand.
Aflægge kan jeg denne byrdefulde forstillelse, det skin af frejdighed, som findes mindst af alt i dette hjerte. Hun er min gode ånd. Hun vilde sørge, ifald hun så min tvil. Jeg må den skjule. Dog, denne tause stund jeg vier ind til en betragtning af mit spildte liv. Ah, lampen der forstyrrer mine tanker; mørkt må her være, mørkt, som i min sjæl! For lyst, for lyst endnu!
HJALMAR. Å, Gregers, det er jo netop det, som ikke er så sikkert. Hvem ved, hvad Gina og denne fru Sørby mangen gang kan ha' siddet her og hvisket og tisket om? Og Hedvig plejer ha' ørerne med sig, hun. Kanske kom gavebrevet ikke så uventet endda. Jeg syntes nok, at jeg mærked noget sligt. GREGERS. Hvad er det dog for en ånd, som er faret i dig! HJALMAR. Jeg har fåt øjnene op.
Der vil jeg taus mig sætte ved færgestedet, spørge hver en ånd, hver flygtig skygge, som fra livets rige let-skridende sig nærmer dødens flod, vil spørge ham, hvorledes Catilina vel færdes blandt de levende deroppe, vil spørge, hvordan han har holdt sin ed. Jeg lyse vil med blålig svovelfakkel hver dødning ind i øjets brustne dyb, se efter, om det ej er Catilina.
What, the foolish well Whose wave, low down, I did not stoop to drink But sat and flung the pebbles from its brink In sport to send its imaged skies pell-mell. I had thought The stations of my course should raise unsought, As altarstone or ensigned citadel. But lo!
Dagens Ord
Andre Ser