United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !


MARGIT. Før det skal ske, vil jeg ikke fordølge, I skille jer af med jert ravende følge. I ikke længer med skrig og med larm jage rundt bygden tilhest og i karm; I døve den gru, som langvejs står af Knut Gæslings komme til bryllupsgård.

Om bygden laa skogen olivengrøn med et vaarlig, violet skjær i bjerkesnarene. Et enkelt snestrip laa grønhvitt i skyggen mot nord. Utover hele bygden rislet der lærketrill fra usynlige fugler den dag. Han tok igjen to hvitluggede smaaunger, som trasket efter veien med et matspand. Fattig klædd, paa lauparskor labbet de i sølen. «Hvor skal dere hen da, smaa barn

Sig mig, mens fjernt fra bygden jeg vandred, har også hun sig stærkt forandret? Er det i kongens gård slig høvisk tale man lærer? I minder mig om, hvordan tiden tærer GUDMUND. Margit, hel vel mine ord I forstår. Engang var I mig begge blide; I græd, da jeg skulde fra bygden ride; vi loved at holde som søskende sammen i fryd og i ve, i nød og i gammen.

ERIK. , som du vil da. KNUT. Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil. Nej, det er noget andet. Du véd jo, jeg gælder her i bygden for en vild, ustyrlig karl GUDMUND. Ja, og hvis ikke rygtet lyver, KNUT. Å nej, mangt og meget kan jo være sandt nok. Du taler, som om en uventet lykke var bleven dig til del. Hvad er det vel, du mener?