United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et Bybud går forbi mig i Porten, han hilser, og jeg svarer ikke; han henvender sig til Madamen bag mig, og jeg hører, at han spørger efter mig; men jeg vender mig ikke om. Et Par Skridt udenfor Porten indhenter Bybudet mig, hilser påny og standser mig. Han giver mig et Brev. Heftigt og uvilligt river jeg det op, en Tikrone falder ud af Konvolutten, men intet Brev, ikke et Ord.
Når jeg havde fået den, så var den min, og der var visselig ikke Nød der, hvor den kom fra. Jeg måtte jo dog tage imod den, når den udtrykkelig blev sendt til mig; der var ingen Mening i at lade Bybudet beholde den. Heller ikke gik det an at sende tilbage en helt anden Tikrone, end den, jeg havde fået. Så der var intet at gøre ved det.
Jeg ser på Manden og spørger: »Hvad er dette for Slags Narrestreger? Hvem er Brevet ifra?« »Ja, det ved jeg ikke,« svarer han, »men det var en Dame, som gav mig det.« Jeg stod stille. Bybudet gik.
Dagens Ord
Andre Ser