United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !


Skjøndt over de Tredive har Sarah Bernhardt nemlig endnu stadig de samme tusinde, hinanden jagende Interesser, som man undertiden finder hos unge, aandslivlige Mennesker, hvis Udvikling endnu ikke er kommen ind i noget bestemt Spor, og som derfor strax er rede til at passionere sig for Alt, hvad der mellem Himmel og Jord er Interesse værd.

Ingen af os kunde hente Linen, det vilde have været livsfarlig Gerning i de Søer selv for en rask og #vi# var allesammen segnefærdige. Nu #var# det vist, at Første Styrmand og en Matros sprang overbord, de var Svenskere begge to. De holdt sig fast ved noget Tømmer og drev af for en jagende Strøm. De var væk næsten med det samme ... Der trak en hæftig Byge op med baade Regn og Sne og Hagel.

"Skal Jensen hente Vinen?" spurgte William. Faderen nikkede. Inde fra Kabinettet hørte man heftige Kast, naar den Døende fo'r op i Krampen, undertiden en sagte Klage, i Dagligstuen Høgs jagende Skridt. Saa joges de alle op af Champagnens Knalden, Jensen stod forvirret med den guldhalsede Flaske i Haanden, mens Vinen skummende vældede ud paa Tæppet. Berg kom ud.

Er der gaaet Bud efter Herredsfogeden? Jo, Forvalteren er sæl kørt til Byen med Jagtvognen. Naa! ... Kan du ikke køre lidt stærkere, Jens! Jovel! Og Jens piskede paa Hestene, og Karossen for i jagende Fart ad Næsset til .... I Vestibulen ved Foden af Taarntrappen stod Kammerjomfruen og Husjomfruen og modtog den gamle Frue med Suk og Hændervriden.

Han frygtede for Kampen og Afgørelsen. Og derfor valgte han at forraade sin Kærlighed og hende, hvem den gjaldt. Men denne Fejghed formaaede han heller ikke nu at overvinde og det uagtet han dog var kommen saa vidt, at han tilstod den for sig selv. Han begyndte i denne Tid at føle sig syg. Der var en evigt jagende Uro over ham.

Han løftede Hovedet og saá ind i Spejlet, mødte sit eget Ansigt, det var graat, furet, slappet, han skreg og slog sig for Munden for at dæmpe sit eget Skrig Begyndte paany, mens Lampen, han havde skruet højt op for bedre at se, osede paa Konsollen, sin hvileløse, jagende Vandring.

Søen sendte med halve Minutters Mellemrum lange slikkende Skumbuer op mod det Kystværn af Sand, Naturen selv har rejst til Landets Dækning. Snarraadigt maatte man vare sig for, at man ikke skulde blive omgaaet af det jagende Slik, her i Mørket, hvor man ikke kunde skelne Lyden af Skumsprøjtet og knapt nok #øjne# det, før man havde det en Favn fra sig.

Aldrig mere er man Maaneder undervejs fra Havn til Havn, alting er jagende Travlhed nu og baskende Larm paa Søen som i Land. Man sidder Sommerdagen i Klitten og tæller Sejlerne og Damperne, og altid er der flest af de skønhedsforladte Røgspyere.