United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
I den stadig tiltagende, men dog kun jævne Brise, ansaa Dick det for fornuftigt at sætte alle Sejl til, og, fraregnet nogle betydningsløse Uheld, fik Negrene snart Masterne dækkede med Lærred. Særlig Herkules sled vældigt i det og tog nogle Tag saa det saa ud som om han vilde hejse Sejlene til Himmels.
Lord Robert var tøvende gaaet sin Vej, da Gongongen lød. "Har vi ikke haft det dejligt?" sagde han, idet han ansaa det for givet, at jeg følte det samme som han. Det er en meget behagelig Egenskab hos ham, og den gør, at man føler Sympati for ham, især naar han ser én ind i Ansigtet med sine søvnige blaa Øjne. Han har Øjenvipper saa lange og krøllede som et Zigøjnerbarns. Hr.
Dette var os alt andet end behageligt; vi havde jo selv erklæret, at vi ikke ansaa den for egnet dertil i sin daværende Skikkelse. Vi bad derfor Fakultetet om at opsætte sin Udtalelse nogle faa Uger, indtil vor nye Udgave kunde foreligge: et Skridt som Ministeren tog os meget unaadigt op, medens han dog tilstod Fakultetet den ønskede Frist.
Jeg vedblev at se paa ham i henved en Time, jeg haabede, at der skulde komme nogen ind til ham, og at jeg skulde høre noget, som kunde sige mig, hvorledes jeg skulde handle. Da, netop som jeg var ved at gaa, idet jeg ansaa det for unyttigt at vente længere, kom den højeste af de to, jeg havde set i det andet Værelse, ind og satte sig. "Vi har haft Held med os.
Men han skammede sig for sig selv og vovede ikke at tilstaa det. Til at begynde med havde Baronessen blot og bart interesseret ham som et nyt «Objekt». Han var i sine Samtaler med hende paa ny rykket frem med alle sine gamle Fraser om den «aandige Kærlighed» og den kommende høje Kultur, hvis bestalter Indvarsler han ansaa sig selv for at være.
Næste Morgen tidlig bad han sin Moder om at give sig Ræveskindet og et smukt Sortsideskind. Og da Solen stod saa højt paa Himlens Bue, at han ansaa et Besøg paa Skibet for passende, roede han ud. Han lagde sig ved Siden af Skibet og ventede længe, før nogen viste sig. Endelig stak en Matros Hovedet frem fra Rælingen, og „Støvlemanden“ viste ham det smukke Sortsideskind.
-Det er Stella, sagde Hendes Naade, som havde bøjet sit Hoved. -Ja, De er jo blevet derovre, sagde Kammerherren. -Ja, svarede Faderen: vi ansaá det for vor Pligt.
Det havde Benedict ikke, og Fru Weldon og Dick vekslede et meget sigende Blik. Ved sin Udeblivelse bekræftede Kokken deres Mistanke til ham. Han havde maaske set, at Skibet var blevet ransaget og vidste saaledes, at hans Tyveri var blevet opdaget, hvorfor han vel ansaa det for risikabelt at vise sig mere.
Han greb sin Bøsse og for hen over Dækket; men han var saa optaget af „Støvlemanden“ oppe i Masten, som han nu ansaa for en meget stor Troldmand, at han slet ikke saa sig for, hvor han traadte, og løb lige op i noget Tovværk, der laa paa Dækket. Skuddet gik af midt ind imellem Matroserne.
Dette maatte nødvendig forlanges; den fornødne Tid dertil vilde vindes, naar Oldnordisk og Græsk blev udelukket af Skolen. Man vidste, at Ministeren delte disse Anskuelser, skjøndt der endnu ikke forelaa noget Offentligt derom. Jeg ansaa det derfor for rigtigt at imødegaa dem, medens det endnu var Tid, og skrev da i Berl. Tid. 23.-24.
Dagens Ord