fistel

Opdateret: 26. juli 2026

Det var en høj Fistel, der somme Tider knækkede over, skrøbelig og skælvende som hun selv. Og dog fyldte den Mørket om os med Toner; en vemodig Melodi, der greb os i hendes simple Foredrag. Hun sang: „Naar du kommer til Ikamiut Norden fra, vil et stort Fjæld komme til Syne; stejlt falder det i Havet. Tinden staar i Skyer. En dejlig Kvinde styrtede fordum ned fra Tinden.

Knud Rasmussen - Under Nordenvindens Svøbe

Saadan underlig lad og sandsetung og dovenadspredt var Ellen bleven i den sidste Tid. Ellen blev vækket af Mademoiselles Stemme, der skreg op i Fistel inde i Havestuen, og hun reiste sig for at gaa op ad Trappen. -Som sædvanlig for sent, sagde Mademoiselle, der sad ved Bordet. Ellen svarede ikke. Hun satte sig uden at se paa Lærerinden og aabnede Bogen. Det var Jocelyn, sagde hun.

Herman Bang - Faedra: Brudstykker af et Livs Historie