United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men med et pludseligt Glimt i sine Øjne, som Frøken Erichsen saá, skønt Hofjægermesterinden havde sænket Laagene for at dække Blikket, sagde hun efter et Nus Forløb, næsten blødt: -Hans Excellence kan man ikke afvise, Frøken. Meld ham hos Konferensraaden. Frøken Erichsen saá et Øjeblik Hofjægermesterinden lige ind i Ansigtet: -Som Hofjægermesterinden mener, sagde hun og gik.

Ved første Øiekast skulde man troe, at Ilden ikke har meget at betyde, hvor der er saameget Vand ved Haanden; men ved at lade Blikket løbe over alle de brændbare Stoffer, hvoraf Skibet er sammensat ikke at tale om Krudtet, hvoraf det indeslutter en saa betydelig Masse indseer man den store Fare, som en Ildebrand ombord vil medføre.

Der var noget eget, meget blødt i den første Grevinde Urnes Ansigt, noget dueagtigt og skræmt i Blikket, noget eiendommelig hjælpeløst spørgende. Og det samme Blik var der hos Sønnen. Man saa i det lokkede Barneansigt slet ikke andet end de store Dueøine. Forresten var Drengen smuk. Hun søgte efter Albummet. Maaske var der senere Billeder.

Og naar jeg paa de Ældres Vegne takker ham for hans Samvirken, da er det netop med Blikket fæstet paa de Unge, der vare hans Livs Glæde. Han fulgte ikke blot deres Studier med aarvaagent Øie, men alle deres Livsforhold vare Gjenstand for hans varmeste Deltagelse.

Efter Bordet, ved Kaffen, kunde en Herre, naar han fik tændt, vende sig til sin Kone, sin Søster: -Pokkers smuk Karl, sagde han. Franz hørte det. Og hun løftede Blikket og saá paa ham som paa et Stativ og sagde: -Aa ja paa en Buk. Saadan gik Dag efter Dag. Han tænkte slet ingenting uden det. Han stjal som en Tyv flygtige Berøringer; de mærkede det slet ikke.

Den fremmede Sømand lader Blikket løbe Værelset rundt og ender ved mit Ansigt, som han forskende betragter. »De er dansksiger han. Jeg forklarer ham lidt om, hvem jeg er, og siger, at jeg véd, han har ligget paa Sygehuset i fire Døgn, uden at nogen har kunnet faa sammenhængende Beretning af ham om Strandingen.

Og uden at vende Blikket fra mig, men med et bestandig ømmere Smil, knappede hun det øverste af Kjolen op, løsnede Chemisen foroven og lod Brevet glide ned paa sit Bryst, hvor det forsvandt med et rosenrødt Skjær af de sidste Solstraaler som gjennemglødede det lille Værelse.

Kun Frøken Friis tog, fra en Lænestol lidt ude paa Gulvet, med Hænderne over Kors i sit Skød, et Overblik over Tingene og standsede Blikket ved Frilandsplanten paa Sybordet. -Det er da Boserups, sagde hun til Kjær: Gud, hvor det ligner hende i Prisen. Men Bordet er pænt. -Det er Ida, der har dækket det, sagde Frøken Kjær, der gik omkring til alle Mennesker og sagde: Det er Ida.