United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Aa, aa, ror mig ikke, be'er jeg ror mig ikke, be'er jeg, be'er jeg.... Laegens Arme var blodige indtil Albuen. Tine stod rolig hos kun bleg var hun og hjalp. -De taaler at se Blod, sagde Laegen, der gik til den naeste. -Ja, svarte Tine blot og fulgte. Det var en Sergeant, de kom til. Hans Ansigt var graablegt og han rallede. -Daek ham til, sagde Laegen og gik forbi.
Som i Blinde gik hun ind gennem Vrimlen, og pludselig, midt i sin stivnede Traethed, syntes hun, hun saa et Nu Bergs Ansigt foran sig, mellem en Flok Soldater, blegt og fortrukket, og greben af en fuldkommen Vished sagde hun: -Han er dod. Hun gik op. Hun gav Laegen Charpi og Laerred. Han var i Arbejde: en af de Kvaestede stonnede hojt under hans Haender.
Sygepasseren slog Kappen over den Doende. ... Laegens Arbejde var forbi. Angste, uden Ord, havde de Syge set til fra deres Senge. Nu laa de nye Saarede i Baarerne, som hang mellem opstillede Bukke. Madam Bolling var kommen ind for at hente Laegen.
Han vilde se dem, han vilde derhen. Men atter flakkede han rundt han var paa Paradisvejen, i Gyden, til han tilsidst slog Folge og gik med Laegen op ad Trappen. Tine horte ham forst, men hun rejste sig ikke. -Tine, Tine, raabte Madam Bolling, og hendes Stemme blev helt hoj og lys af Glaeden, det er Skovrideren det er Skovrideren. -Nej at vi ser Dem igen, nej, at vi ser Dem, blev hun ved.
Bolling var vaagen nu igen og saa urolig: -Og naar der er en Doktor i Huset og naar der er en Doktor i Huset, sagde hun; hun saa hverken Kvaestede eller Syge, hun taenkte kun paa Bolling, med hvem det var saa rent forkert. Laegen gik ind og lod Tine blive. Det begyndte at morknes. Tiere og tiere aabnedes Doren: de flygtende Stakler bad om Nattely kun forgaeves.
Dagens Ord