United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Arrangementet, det hele; han havde selv skrevet smaa Vers til Kotillon, havde hængt over Moder, naar hun blandede Biskop og skar Smørrebrød ... Saa den næste Morgen, da Ballet var forbi, og han vaagnede i sit Værelse, hvor de havde stillet en Mængde Møbler sammen hulter til bulter i Travlheden, saa havde han følt sig saa skrækkelig led og tom, og han havde vendt sig i Sengen og drejet sig og buklet sig ind i Tæppet for at undgaa det, som kom ham nær, noget ubehageligt, en tom Fornemmelse
Han havde maaske slet ikke ventet andet, og han følte sig næsten vokse under den Haan, han havde lidt. Arbejdets Aar var kommet, det saá han. Og saa vidste han, da denne Dør faldt i, at han, saalænge han aandede, uforanderligt vilde hade denne Mand. "Altsaa Kotillon?" William rakte med et Buk Frøken Blom det vifteformige Balkort.
Hun drog Vejret hurtigt og laa fast, meget fast, mens William indaandede Pudderlugten fra hendes Hals. Lokkerne kom i Uorden ... "Det Haar," sagde hun. Han slap et Øjeblik hendes Haand og slog den genstridige Lok tilbage fra hendes Hals. "Tak den irriterede mig." De dansede lidt endnu. "Man bliver saa stakaandet," sagde Grevinden. De holdt op. Endelig kom Kotillon.
Døren stod ikke for Folk, der kom og gik. Det var én Beundring: Hvad han havde for Idéer Naar blev han udtømt? Ja, man maatte forbavses ... Alle snakkede. Mig maa De hjælpe med noget fixt til en Kotillon, sagde en lille Dame og rejste sig paa Tæerne.
Dagens Ord