United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han spiste sin Frokost, det sammenlagte Smørrebrød, uden at rejse sig, siddende foran sit Bord, stirrende ud gennem Stuerne, der endnu var tomme. Berg plejede just at komme paa den Tid og satte sig i Sofaen med en Avis. -Berg laaner De mig femhundrede Kroner? sagde Krans.
Biiletkontrolløren satte sig til at sove i sit Hul med en gammel Kasket ned over Øjnene, Konen ved Tøjet tog Smørrebrød frem af en Avis. "Nu begynder det" ... William stormede ned ad Gaden, som om en gal Hund var efter ham. "Nu har han igen været nede ved Theatret," sagde Stella. "Lad ham ligesaa gerne gaa der, Høg, vi faar dog ikke Fred før."
Her sidder altid saa mange, naar man gaar forbi. Især Herrer. Jeg har for Resten somme Tider saa ondt af dem." "Hvorfor det?" "Jo, for de ser tidt saa ulykkelige ud de kan sidde og se helt fortabt paa deres Smørrebrød. De har naturligvis ikke noget andet Sted jeg vil nok sige: saadan Dag ud og Dag ind at sidde og spise ganske alene ved et lille Bord Tak! det skulde jeg dog ikke have noget af.
Ida havde rejst sig og gik. Frøken Friis' "Ærinde" var et Minuts Løb ind til Svendsen, hvor den Stornæsede spiste Frokost. Frøkenen var helt vims og forpustet af Morgenens Iagttagelser. -Nej, Du, sagde hun: det havde jeg aldrig troet for der var raffineret.... Den Stornæsede betragtede sit Smørrebrød med Sky. -Det er s'gu altid saadan med de meget blide Piger, sagde han.
Arrangementet, det hele; han havde selv skrevet smaa Vers til Kotillon, havde hængt over Moder, naar hun blandede Biskop og skar Smørrebrød ... Saa den næste Morgen, da Ballet var forbi, og han vaagnede i sit Værelse, hvor de havde stillet en Mængde Møbler sammen hulter til bulter i Travlheden, saa havde han følt sig saa skrækkelig led og tom, og han havde vendt sig i Sengen og drejet sig og buklet sig ind i Tæppet for at undgaa det, som kom ham nær, noget ubehageligt, en tom Fornemmelse
Til Børneselskaber satte de jo nu en Gang for alle kun Smørrebrød og Mandelbudding paa Dugene. Faderen aabnede tilsidst Døren til sin Stue: -Stella, du ødelægger ganske den Dreng, sagde han. Børn skal dog ikke kritisere, fra de ligger i Vuggen. -Fritz, jeg kan da ikke hindre Drengen i at se. Og Faderens Dør lukkede sig igen.
Seer De ham her« og hun pegede paa en lille treaars Gut, der kom henimod os og rakte Emmy den venstre Haand, medens han i den høire holdt et stort Stykke Smørrebrød, af hvis rige Velsignelse han vilde have meddeelt Noget til mit Frakkeærme, om jeg ikke hurtig var vegen til Side »ham har jeg holdt over Daaben, det er min Gudsøn og Dig skulde jeg have glemt?« og hun bøiede sig ned og kyssede Barnet »men Du maa give mig den høire Haand og ikke den venstre saaledes.«
Jeg blev ildrød i Hovedet, og det ærgrede mig, fordi man kunde se det saa meget paa min Hud. Hun lænede sig tilbage i Stolen og lo. "Det er dejligt at skyde fem Tusind Fasaner, Robert," sagde hun. "Ja, ikke sandt?" svarede Lord Robert; han var blevet færdig med at spise Smørrebrød. Saa sagde han til hende, at hun var kær, og at han var glad over, at Hr.
Jeg talte næsten ikke, de blev ved med at drille hinanden, og Lord Robert spiste Størstedelen af en Tallerken Smørrebrød, som stod i Nærheden. "Jeg er Pokkers sulten, Lady Ver!" sagde han. Hun smilede til ham, hun kan øjensynlig meget godt lide ham. "Robert, De maa ikke bruge saadanne Ord her," sagde hun.
-Hvad nytter det med en Pige? sagde hun. Hun kom efter Skoletid med Spaankurv og Bel-ami. Bel-ami havde egen Kurv ved Kakkelovnen. Hun gik lydløs om og lavede Livretter. Naar Bordet var færdigt, havde hun Tøjet paa. Bai bad hende dog endelig blive og spise det Stykke Smørrebrød med sig. -Ja, hvis De hellere vil, at jeg bli'r, sagde Lille-Jensen.
Dagens Ord