United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvad mig selv angaaer, da tør jeg ikke forlove mig som Student thi Gamle har mange Gange sagt, at det er det Fordærveligste, som et Menneske kan gjøre men jeg har lovet mig selv, at samme Dag, som jeg om Formiddagen har været oppe til Embedsexamen, gaaer jeg om Eftermiddagen ud og forlover mig, for jeg vil sandelig ikke gaae og blive en gammel Pebersvend som mine to ældre Brødre.

I Dag flytter jeg til Carlton House Terrace. Hvor det bliver dejligt og om fjorten Dage, eller i det højeste om tre Uger, siger Robert, skal vi ganske stille tage hen og blive gifte og Oberst Tom Carden kan altsaa blive min Forlover. Aa, jeg er saa glad over denne kære, smukke Verden, og dette søde, snavsede, taageindhyllede London! Jeg elsker det altsammen selv Soden!

Men er det nu ganske vist, at jeg selv først forlover mig om fem Aar, naar jeg har taget Embedsexamen? Ja bestemt love det vil jeg ikke, for jeg er jo kun et Menneske, men for Tiden vil jeg kun tænke paa den philosophiske Propædeutik.

Ja selv naar hin store Dag kommer, da jeg om Formiddagen tager min Embedsexamen, og om Eftermiddagen gaaer ud og forlover mig, troer jeg neppe, at jeg kan blive mere glad, end jeg var det i hine Dage. Men hvor jeg havde været blind, at jeg slet Intet havde mærket og slet intet havde seet ja det er rigtignok et sandt Ord, at det Første, man bliver blind paa, det er paa Øinene.

"De kan maaske blive min Forlover ved mit Bryllup," sagde jeg muntert. "Jeg tænker paa at gifte mig engang!" "Det vil jeg," lovede han, "og ved Jupiter, den Mand bliver en heldig Fyr." Lady Ver og jeg kørte ud efter Lunch vi gjorde nogle Visitter og tog hen til Montgomeries, der lige var ankommet til Browns Hotel for at bo der en Uge.

Et Par Maaneder tidligere havde jeg den Glæde at være Forlover ved hans Bryllup, og snart saa jeg ham ikke blot som en lærd Gransker, men ogsaa som en lykkelig Familiefader. En ærefuld Kaldelse til Universitetet i Basel har han afslaaet. Han siger som Rask: "Sit Fædreland skylder man Alt, hvad man kan udrette."

"Og saa giftede han sig vel og forlod Fru Carruthers?" spurgte jeg. Jeg vilde gerne høre saa meget som muligt. "Ja ," svarede min gamle Oberst, "jeg var hans Forlover." "Og hvordan var min Mama?" "Hun var den yndigste Skabning, jeg nogensinde har set," sagde han, "lige saa yndig som De, men De er Deres Faders udtrykte Billede, alt undtagen Haaret, hans var lyst."

"Han var min Faders Forlover ved hans Bryllup, og han véd alt, hvad man kan faa at vide om stakkels Mama, og tror du ikke, da Mamas Fader var Lord Brandreth, et meget gammelt Baroni, tror jeg det er aa! kan det gøre saa stor en Forskel paa Børnene, at deres Forældre ikke har gennemgaaet Bryllupsceremonien? Jeg jeg jeg véd ikke meget om den Slags Ting!"