United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !


Berg saa', henne fra Døren, paa Arnoldsens sært hvide Ansigt og den kvindelige Mund, hvis Læber uafladeligt sitrede, naar han skrev. -Hvad skriver De? sagde han. -Hvor var De iaftes, sagde Berg. -I Rømersgade der var Gudsforhandling. Han havde en sløret Stemme, der altid sitrede, saa man næsten troede, han stammede, og han bed sig uafladelig med sine smaa Tænder i Læben, mens han talte.

"Man har ikke set Dig de sidste Dage." Hoff placerede sig i den eneste Lænestol og stemmede Benene mod Væggen. "Jeg var sammen med Storm iaftes ... og Lund ... og Minna." "Gud véd, hvorfor Du vil omgaas Storm" "Hvorfor ikke han er meget rar ..." "Aa, ja, og saa giver han ud," Hoff sagde det tørt uden at se paa ham. William blev rød.

"Ikke for det, jeg har været "slem"," sagte han. "Jeg havde Selskab iaftes, og saa, da de gik et Par af Rødderne med deres Damer satte jeg mig til at skrive en Idyl. Man kan altid bedst skrive Idyller paa Baggrund af Solderi og imellem tømte Flasker. Man bliver saa forbandet sentimental, naar man ser paa al den Vederstyggelighed ..." Han varmede sine Hænder ved Kakkelovnen.

Herluf stod bleg ved Siden af Bordet. -Saa vil De faa Besked om en Timestid, sagde Konferentsraaden afsluttende. Og Ørnulf, der atter blev meget bevæget og holdt Konferentsraadens fremrakte Haand længe i sin, sagde: -Ja saa ske saa ske, hvad der maa. De to Skuespillere gik hen mod Døren og Konferentsraaden sagde til Herluf: Naar saa' De Adolf sidst? -Iaftes.

Erhard rejste sig for at lukke: Vil Gerster ha' Koteletten strax, hørte man Professorinden. Og der blev stille. -Hvad har I ellers bedrevet, sagde Erhard til Lange og satte sig igen. -Hvad man har bedrevet, sagde Lange i sit betænkelige Tonefald. Hvad man bedriver gamle. Drak et Glas hos Paula iaftes af Kedsomhed.