United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Kommandøren« aned måske, at der var noget galt fat med mig, han sagtned sine Skridt en Smule, og jeg siger, forat standse ham: »Jeg skulde været hos Dem med noget, men det er ikke blevet noget af endda.« »Ja?« svarer han spørgende. »De har det ikke færdigt, da?« »Nej, jeg har ikke fået det færdigt.«
Da vi igen kom op til Fontænen, sagtned jeg lidt mine Skridt, jeg vidste, at jeg ikke fik følge med længer. »Ja, nu må De altså vende om,« sagde hun og standsed. »Ja, jeg må vel det,« svared jeg. Men lidt efter mente hun, at jeg nok kunde være med til Porten. Herregud, der var da ikke noget galt i det. Vel? »Nej,« sagde jeg. Men da vi stod ved Porten, trængte al min Elendighed igen ind på mig.
I min Ophidselse forekom det mig, at han ved hver Tvergade sagtned en Smule og ligesom vented på, hvilken Retning jeg vilde tage, hvorpå han igen svang Byldten højt i Luften og gik til af yderste Magt, forat få Forsprang.
Han kaldte på en Konstabel, og jeg ønsked intet heller end at få en Konstabel mellem Hænderne et Øjeblik, jeg sagtned med Forsæt min Gang, forat give ham Anledning til at indhente mig; men han kom ikke. Var der nu også nogensomhelst Ræson i, at absolut alle éns inderligste og ihærdigste Forsøg skulde mislykkes? Hvorfor havde jeg altså skrevet 1848? Hvad vedkom dette fordømte Årstal mig?
Dagens Ord
Andre Ser