United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Maa jeg saa faa noget at vide om Planen selv og om, naar De har i Sinde at rejse." Nikolas Plan. "Ja, med Fornøjelse," sagde Dr. Nikola og satte sig mageligt til Rette i sin Stol og tændte en ny Cigaret. "Det er jo ganske naturligt, at jeg oplyser Dem om alt, siden De vil gaa sammen med mig.
-Du, sagde hun: fra det Taarn kan man se hele Bræstrup. -De skulde s'gu se lige til Horsens, sagde Karl. Han sad og nikkede foran Planen: Og Terrasser er der ingen af, men det er det, de Folk bygger altid saadan, at man ser, de alligevel ikke har Penge nok. De gik til det næste Rids. Det var Planen over første Sal.
Planen til Amerikatouren er allerede lagt, og han har Tilbud og Planer om mange andre. Disse Rejser forøger desuden de hundrede og tyve tusind Francs, Théâtre français aarlig betaler ham, med rigelig ligesaa Meget til, og han er ikke mindst en moderne Pariser i Trangen til at tage Penge ind. Allerede hans Malerisamling koster ham uhyre.
Enhver Kunstner vil vide, hvor mange Fif en Kunstners Hjerne, naar han udkaster Planen til et Vaerk eller begynder paa at forme det, hitter paa for at afholde ham fra hans Forehavende. Det er det ejendommeligste Dobbeltspil af Verden, dette mellem Kunstneren og hans hykleriske Nerver, der af Skraek for alle de Anstraengelser, som venter dem, ved tusind Kunstgreb vil forpurre hans Plan.
-Ja, de faar det dejligt, sagde hun. -Gu' faar de det dejligt, og han flyttede sig lidt i sin Iver: det var den næste Plan, Staldbygningen. Flot, flot, sagde han: Hun er en Satan. Ida beundrede i Stilhed hun forstod sig nu ikke paa Stalde og mens hun saá hen over Planen, sagde hun pludselig: -Det er dog godt, at Fa´r er død. Karl gav sig til at le, bøjet over Ridset.
Forholdene paa Stedet syntes særdeles heldige, og man lovede sig en heldig Kampagne; men pludselig viste der sig nye Vanskeligheder, som truede med at faa hele Planen til at strande.
Karl nikkede og saá fra Planen op i Lampen: -Ja, sagde han. Han blev ved at se en Stund ind i Lampeskinnet: -Det var os, der skulde haft det, sagde han saa. Pludselig smilede Ida: -Ja; og ogsaa hun saá ind i Lampelyset. -For det var da det, man var født til, sagde Karl. -Ja, Du.... -Du ogsaa, sagde Karl og sank ligesom lidt i Stemmen. Han tog den næste Plan.
Hvis jeg vilde se derind, maatte jeg gøre den Klatretur, jeg først havde lagt Planen til, og jeg maatte gøre den straks, og hvis jeg ikke gjorde det, vilde hans Lampe efter al Sandsynlighed blive slukket, og i saa Fald kunde jeg lige saa godt spare mig Ulejligheden og Faren.
-Ja, sagde Karl og tjattede til hende: naar Du bare ser et Taarn. Det var italiensk Stil med Taarne og flade Tage. Ida rejste Planen op og støttede den mod Lampen: Men det bli'er dejligt, sagde hun. Karl sad og snuste: Ja, det vil passe kønt til Omgivelserne, sagde han og rynkede paa sin Næse. Han sad og viftede med den ene Haand hen foran Planen, medens Ida blev ved at se paa Bygningen.
Ifølge Planen vilde den projecterede Høiskole omtrent blive det, som man sædvanlig tænker sig ved en Middelskole, hvoraf det vistnok kunde være saare ønskeligt at flere oprettedes omkring i Landet. Men da en anden af den Slesvig-Danske Sags Venner, Prof.
Dagens Ord