United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Læssøe, den stille og flittige A. V. Boesen, den hyggelige Genremaler Raadsig, Lunde, en fordringsløs Kunstner med fin Følelse for Farvetonerne i Landskabet, og den i München uddannede Rohde, som med en fin og "spirituel" Pensel malede Vinterbilleder og italienske Landskaber. Ogsaa den gamle Ernst Meyer har tidt moret mig med sit lune Humor.

Desværre ... derfor han har skudt sig iforgaars. Ellen kom til at ryste. Forvirret sagde hun: Skudt sig gode Gud, og greb om Logeranden. Hvorledes er det dog gaaet til? -Vi fik kun imorges Telegram derom. Han blev fundet i et Krat ved Byporten med en Revolver ved Siden af sig. Han havde lidt urimeligt af Melankoli al den Tid, han havde været i München. Det er meget sørgeligt.

Efter Madvigs Ønske talte jeg med Lorenz og sagde ham, at jeg kunde ikke give ham min Stemme til at studere i Tyskland, men jeg vilde ikke modsætte mig, hvis Reisen gjaldt andre Lande. Han lovede mig da at reise til Frankrig og Italien. Han fik Stipendiet og reiste saa til München. Han kom naturligvis aldrig tilbage til Danmark.

Der blev en Pause. De var begge generte. Og for at sige noget sagde Ellen: -Men München skal være en behagelig By. Overhofmarchalen giver to Gange om Aaret et Bal paa Kongens Vegne. -Ja, hvor Legationerne har Ordres til ikke at være tilstede. Nei det er egenlig ikke for Selskabelighedens Skyld, jeg gaar til München. -Naar skal De forlade os? -Jeg reiser om to Dage tit Paris.

-Jeg kommer for at sige Farvel, sagde Vilsac. -Tager De Ferie nu midt i Vinteren? Hvor det er længe siden, man har set Dem -Nei jeg er blevet forflyttet. -Forflyttet Men De har jo slet ikke søgt. -Jo Fru Grevinde men ikke talt derom. -Men hvor skal De da hen? -Til München. Ellen lagde sig atter tilbage: Jeg troede De holdt mer af København, sagde hun. -Ja jeg har holdt meget af København.

Carl blev siddende, og med Ryggen til ham sagde hun: -Vilsac er død ... -Vilsac? Men hvor har De hørt det? -Af Hr. Zimonys i aften Carl kom hen til Kaminen: Af hvad er han død? sagde han, saa pludselig! Ellen stønnede let: Han har skudt sig, sagde hun. -Hvor er det skét? -I München. Hun hørte Urets febrilske Dikken, og støttede sit Hoved i begge Hænder.

Han blev senere Anden Sekretær ved Institutet og holdt ligesom Braun Forelæsninger omkring i Museerne, upaaklagelig korrekte, men nogen fremragende Begavelse mærkede man ikke. Ogsaa med ham fornyede jeg Bekjendtskabet ved Festen i Heidelberg. Han døde som Professor i München 1888. Keil var lige saa gammel som Brunn.