United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
Elias sad halvt vendt og manøvrerede aarvaagen og øvet Baaden op mod Søen, medens han samtidig sad og mumlede Formaninger halvhøjt i Skæget. "Rolig, rolig, inte hidsig, inte hidsig, bare rolig!" Samtidig sad han og holdt skarpt Udkig efter Søerne, der kom rullende mod Stævnen. "Der har vi en af de ondskabsfulde. Hvadbeha'r? det ku du li'. Men det bliver Løgn, gamle, det bliver Løg n."
Dette her sorte Gespenst var ligegodt et uhyggeligt Stykke Strandingsgods. Nogen af Folkene styrtede op i Bjergene; der var endogsaa dem, der hvinte, men et Par af de modigste blev staaende ganske stille, da det sorte Væsen kom dem grinende i Møde og løftede et stort hvidt Brevskab i sin sorte Haand ... »Kan cel li raa den,« lød det ud af Væsenets røde Gab.
Sig mig nu, hvor skal vi møde Quong Yan Miun?" "Dèr, hvor man gaar over Floden i Bjergene, ved Solnedgang i Morgen Aften." "Og er det sikkert, at vi kan kende ham? der kan være mange Overgangssteder." "Han rider paa en Kamel med en rød, sølvbroderet Sadel. Desuden siger man, at han kun har ét Øje, og at hans venstre Haand, som Mandarinen Li huggede af, endnu er naglet til Porten i I-chang."
"Hvad er det, du staar og gemmer bag Ryggen, Johannes?" "Ja, hvad tror du?" "Jeg ved ikke." "Gæt engang." "Det er vel din Snøre, Johannes," gættede Sanne, skønt hun allerede havde set, hvad det var. "Nej, nej," triumferede Knøsen. "Hvad er det da?" "Det er noget til dig." "Til mig! Hvad kan det være?" "Ja. Men sig mig først, om du kan li' mig." "Om jeg kan li' dig. Det var da underligt.
Hvorfor skulde jeg ikke kunne li' dig, Johannes?" "Ja, jeg mener, om du holder af mig." "Holder du da af mig, Johannes?" "Ja, det gør jeg, Sanne. Det kan du stole paa." Saa tog Johannes et langt Skridt fremefter og holdt triumferende det mægtige Stykke hvide Kød op foran Pigens Ansigt. Det var Lippen. "Værsaagod," sagde han. "Nej, men, Johannes." Sanne var overvældet.
Dagens Ord